søndag den 2. februar 2014

Jump around!

Jeg havde fri både fredag og lørdag i denne uge, så jeg nød mine fridage i Odense. Og naturligvis skulle jeg et smut ind omkring gågaden og kigge lidt i butikkerne. Det brugte jeg en god del af fredag eftermiddag på, og der var faktisk flere ting, som lige ved og næsten fik mig til at svinge dankortet. Dog endte der kun med at være ét kup, som jeg simpelthen ikke kunne gå forbi uden at se nærmere på - og siden hen punge ude for. De to ting, en kjole og cardigan, fra Gina Tricot, som jeg inderligt overvejede at anskaffe mig var ikke på udsalg, hvilket nok blev udslagsgivende for, at jeg gik udenom.

Nå, men jeg gik forbi den lille Pieces butik i gågaden. Uden for hang der nogle jumpsuits på et stativ, og mit blik skimtede skiltet. Det kan da ikke passe, tænkte jeg og gik nærmere for at se på sagerne. Sørme jo. Dragterne var sat ned til 75 kroner. Og de fandtes både i lang- og kortærmet version i grå og sort. Helt perfekt pris, men jeg kan bare freaking aldrig passe jumpsuits, fordi jeg er under 160 cm høj. Hvem pokker syr de normalt jumpsuits (og for den sags skyld også maxikjoler) efter!? Jeg hev to grå med i prøverummet i hver sin ærmelængde. De passede sgu. Benlængden var rigtig fin, hvilket nok også skryldes ribstykket ved fødderne, og bindestykket sad rent faktisk ved min hofte og ikke nede omkring knæhaserne. Så opstod der bare det kæmpestore, og næsten Mads & Monopolet-værdige, dilemma: Korte eller lange ærmer?!

Efter lang tids overvejen og prøven af begge jumpsuit, op til flere gange, endte jeg med den kortærmede version. Jeg tænker, at det forhåbentligt bliver forår og solskin på et tidspunkt, og at den her derfor er lidt mere langtidsholdbar end den langærmede. Og da dragten er i noget ala sweatshirtstof blev den også lidt mere afslappet i sit udtryk med de lange ærmer, hvorimod den kortærmede snildt kan gå til festlige anledninger med et par hæle og smykker. Skal dog indrømme, at jeg fortrød ret hurtigt, at jeg ikke købte en sort med lange ærmer, da jeg har boet i jumpsuitet siden fredag eftermiddag.

Sat ned fra 349.95 kroner til 75 kroner. Det er altså et ret godt kup, synes jeg.






7 kommentarer:

  1. Den er virkelig fin - og sikke en god pris :)

    SvarSlet
  2. Vildt lækker og fin! Ville ønske jeg havde krop til at gå i den slags :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det mente jeg absolut heller ikke, jeg havde. Er jo 20-30 cm laverede end dem, de normalt syr jumpsuits til. Men det her passer. Og så hjælper det, at man kan stramme den ind omkring mavsen, så man får lidt former

      Slet
  3. Så fin, så fin! Og lidt sjovt, jeg sidder netop nu i den sorte med lange ærmer! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fortryder godt nok også lidt, at den ikke røg med hjem! Også selvom det havde kostet et køb på min shoppingliste. Den er altså skøn at have på og nem at style!

      Slet
  4. Havde de mange af dem? Og hvilken størrelse købte du den i? :)

    SvarSlet
  5. De havde en del. Men flest i str. M og L.

    Jeg nuppede den sidste af grå med korte ærmer i S.

    Men der kan snildt være flere tilbage. Og jeg ELSKER allerede min :-)

    SvarSlet