fredag den 7. marts 2014

25 af de fine

Jeg er inde i en total collageperiode - kan I mærke det? Det er altså lidt ligesom at shoppe, når jeg sidder og stykker en masse knaldhamrende fine ting sammen i redigeringsprogrammet, rykket rundt på dem og kreere en collage. Måske bliver I ikke halvt så inspirerede som mig, men jeg elsker at lave dem og at kigge lidt tilbage. Det er sjovt, hvordan ens stil ændrer sig (måske ligefrem udvikler sig...), og det er især tydeligt, når man ser tilbage på gamle billedsammensætninger.

Denne gang har jeg fundet femogtyve af de allerfineste hos H&M. Her kan alle og enhver da være med prismæssigt, ik? Jeg elsker, at H&M ofte er med på de nyeste trends og laver budgetudgaver af det tøj fra de dyre mærker, som jeg kun kan gå og dagdrømme om at have råd til. Hvis det ikke er en direkte kopi altså, for så bliver det lidt ærgerligt.

Rubrikken for denne collage må være "Rosa & Navy". Begge farver fanger mig og er ret "sikre" farver, ikke for vilde og voldsomme, ret afdæmpede, men heller ikke helt så småkedelige som sort og hvid. Samtidigt har jeg aldrig tænkt over, hvor flot de to farver klæder og komplimenterer hinanden! Det fik jeg øjnene op for ved at lave denne collage. Det lyse og pudderfarvede kan være med til at tage et outfit fra et lidt tungere vinterlook til et forårsfriskt et af slagsen :-) Tror, jeg må prøve mørkeblå og pudderfarvet sammen snart. Det sorte, grå og klassiske er dog også stadig et stort hit hos mig, da det ikke kræver en eneste hjernecelle at sætte det sammen med noget en tidlig morgen med søvn i øjnene og underskud på kreativitetskontoen.



Er I gået i gang med at shoppe til den kommende forårssæson? Og hvilke tendenser, farver, snit eller materialer hitter hos jer? Jeg kunne klikke det hele hjem på denne collage - lige fra den sportslige jakke til make uppen, ruskindsstøvlerne, sportsbh'erne, solbrillerne, sandalerne og de mere afslappede bukser.

2 kommentarer:

  1. Fine sager, meget "dig" med farverne :)

    Jeg er imponeret over at du orker at laver collager, haha, jeg kan slet ikke finde ud af det... Hvilket program laver du dem i? og tak for sidst :-*

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg synes ikke, det er helt så meget mig. Men efter jeg kiggede en ekstra gang på collagen, har du ret :-)

      Jeg elsker at sidde og fifle med det. Bruger PhotoShop til det, som er på den computer, jeg overtog fra kærestens søster. Så det er ikke så besværligt - fritskrabe og flytte rundt på tingene.

      Selv tak for sidst!

      Slet