lørdag den 1. marts 2014

Fødselsdagsglimt

Jeg havde fødselsdag i går. Og det blev i den grad fejret, både i går og i dag. Jeg har det lidt ambivalent med fødselsdage. Ikke fordi, jeg har et problem med at blive et år ældre - slet ikke. Men jeg bryder mig ikke om at være midtpunkt, i hvert fald ikke, når jeg er alene om at være det. Jeg elsker dog al den hygge og familiesamværet, som ens fødselsdag bringer med sig. Så jeg har stornydt fredag og lørdag. Nu er jeg 26, og jeg er sikker på, at der går lang tid, før jeg svarer korrekt, når nogle spørger mig, hvor gammel jeg er. Hvorfor er det lige, at det er SÅ svært at huske, at man er blevet et år ældre? Lidt ligesom de første dage (uger og måneder, ahem) efter et årsskifte.

Her er lidt glimt fra i går og i dag. I går brugte jeg dagen med min kæreste, der havde taget fri og mine forældre og bror om aftenen. I dag har kæresten og jeg har elleve gæster til brunch. Så der var fuldt hus!






































Vågnede op og kiggede straks ud af vinduet. Himlen var blå, og solen kiggede frem. I går var faktisk den første dage i år, hvor jeg fandt solbrillerne frem.





































Kæresten havde skrevet et rigtig sødt kort, som også indeholdt min gave. Jeg skulle, gennem klassisk "Hanging Man" gætte mig til gaven. Og han er så vild - en tur til Berlin med tre overnatninger! Er I sindssyge, hvor jeg glæder mig.






































Vi tog ind til gågaden og fik rigtig lækker brunch. Det skal lige siges, at den sparsomme tallerken skyldes, at det var efter anden omgang i buffeten ;-) Der var simpelthen så meget lækkert, og vi var begge propmætte, da vi trillede derfra. Fik overtalt kæresten til at kigge i lidt butikker, og selvom der ikke blev shoppet noget, så var det virkelig hyggeligt.

Min mutti kom forbi med mine gaver. Og mine Billi Bi støvler. Støvlerne er skønne, og det samme var gaverne fra mine forældre og min bror!






































Jeg fik denne grå kjole fra Moss Copenhagen af mine forældre. Den røg på med det samme, da vi skulle ud og spise. Jeg kommer til at skambruge kjolen, da den er så nem at sætte smykker, sko og andet lir til. Den er virkelig behagelig.





































Hovedretten blev kværnet, inden jeg fik snupper et billede. Så her er desserten. Det var is, citronfromage, citronmelisse og nogle mandler. Det smagte rigtig godt. Restauranten var hyggeligt, og det var rart at se mine forældre og min bror, som jeg ikke får set meget til, når jeg bor på Sjælland.






































Jeg fik dækket et yderst farverigt fødselsdagsbord. Synes dog, der gik lidt børnefødselsdag eller cirkustema i helhedsindtrykket. Så jeg ønsker mig en ensfarvet dug, og så køber jeg nogle ensfarvede servietter næste gang ;-) Men mine krus fra Royal Copenhagen elsker jeg i alle de fine farver.































Jeg fik disse bukser fra Moss Copenhagen af min bror. Det er samme model, som jeg fik af mine forældre i julegave. Denne gang er de bare mørkeblå med leopardprint - what's not to like!? Jeg har dem på i skrivende stund, og de er SÅ rare.





































Min essie-debut. Denne rigtig fine neglelak fik jeg af mine forældre. Jeg har kommet den på neglene her til aften, og den er en rigtig fin, hverdagsagtig og afdæmpet farve, som eventuelt kan peppes op med lidt glimmerlak ovenpå.






























Så skal der altså trænes, haha. Jeg havde ønsket mig en ny taske til fitness, da min nuværende har en ødelagt lynlås. Jeg fik denne af svigermor, og den har alskens forskellige rum til opbevaring af f.eks. et vådt håndklæde. Dæleme en fancy taske, som jeg glæder mig til at tage i brug i morgen.





























Desværre er jeg for sparsommelig til selv at købe deodoranter som denne. Men så er det jo godt, at jeg kan ønske mig en i fødselsdagsgave. Denne fik jeg af min faster, onkel og fætre.




























Vores gamle tærtefad var kaput og faktisk knækket midt over. Et nyt røg på ønskesedlen, og i dag fik jeg så dette fine mørkegrå (næsten sorte) tærtefad. Det var også fra min faster & Co. Gavekortet er på femhundrede kroner og fra kærestens bedstemor. Jeg overvejer, om det skal gå til det Depend-start kit, som jeg længe har tænkt på at købe.































Rigtig fint og dekorativt guldarmbånd. Også fra faster & Co. Det er købt med hjem fra USA, og jeg er sikker på, at det vil se super ud både for sig selv men også tilsat nogle mere rå smykker.



Brasilianske rytmer! Kærestens mormor gav mig denne cd og et kort, der beskrev, at jeg nu kunne øve mig i lidt brasiliansk dans med kæresten. Hun er opvokset i Brasilien, så det var en personlig og fin gave. Jeg tvivler dog på, at han er til at lokke ud på et dansegulv - brasiliansk musik eller ej.

Desuden fik jeg 2000 kroner, som umiddelbart skal lægges til side og spares op til sommerens bryllup. Og ellers er jeg sikker på, at de får ben at gå på, når kæresten og jeg tager en forårstur til Berlin. Jeg skal nok få dem omsat på den ene eller anden måde, haha. Alt i alt nogle meget flotte gaver, som jeg er rigtig glad for. Det er ikke helt så slemt at have fødselsdag, når man har en så skøn familie og kæreste, som jeg har.

4 kommentarer:

  1. Lækre gaver - og ser ud til at have været en dejlig fødselsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg fik vildt lækre gaver. Og jeg havde nemlig en helt igennem dejlig fødselsdag! Den kunne ikke blive bedre :-)

      Slet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud - tillykke! Brunchbuffet er bare det bedste.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar, Anne :-) Og jeg giver dig helt ret - brunch (buffet eller ej) er et kæmpe hit.

      Slet