onsdag den 2. april 2014

Lidt forårsinspiration fra Zara

Hallo, jeg spytter dem jo ud, som Medina spytter hits ud. Den ene collage efter den anden gør sit indtog her på bloggen. Og som jeg har nævnt en masse gange før, skyldes det min hang til at ghostshoppe. Gennemgå en hjemmeside fra ende til anden og lægge alt det pæææne kluns (foruden sko, tasker, tørklæder, smykker, make up og lignende lir) i den virtuelle indkøbskurv. Gudskelov bliver den ikke lige så tung, som hvis jeg smække alle tingene over armen i en fysisk butik, mens jeg skulle lede færdigt i alle andre afkroge af butikken.

Som altid har jeg ikke gjort alvor af min shoppingtrang. Så kurven bliver nok tømt igen, uden jeg bliver en kjole eller et par sko rigere. Ligesom når man efterlader et prøverum helt kaotisk og søbet ind i tøj, som man har vendt vrangen ud på i kampens hede og ikke orker at lægge sammen eller hænge på bøjle. Efterladt småkrøllet på en taburet i prøverummets hjørne. Sådan er disse ni lækre ting også indtil videre, men med onlineshopping slipper man for den dårlige samvittighed over ikke at være helt så ordentligt et menneske, at man rydder totalt op efter sig og forlade prøverummet helt støvsuget for efterladenskaber - altså tøj, sko og andet, man har prøvet. Ikke noget klamt!

Skindtaske 999,- // Skindsandal 329,- // Lys kjole 459,- // Palmemønstret kjole 459,- // Halskæde 179,- // Cardigan 199 // Mønstret kjole 459,- // Højtaljede jeans 279,- // Skindpumps 499,-

Er I også helt vildt forårsinspirerede for tiden? Det er jeg. Især sukker jeg over outfits, som både indeholdt noget lyst og forårsagtigt/sommerligt og noget mere mørkt og helårsanvendeligt. Smart, nemt og praktisk. Blandt andet ville de sorte sko, tasken, cardiganen og bukserne fra denne collage jo kunne bruges uanset månedes navn, mens kjolerne har en mere årstidsbestemt holdbarhedsdato. Men ens garderobe må da også gerne vidne om, at vi går mod lysere og varmere tider, ik? Og så kan cardiganen jo altid ryge på, hvis det er for køligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar