Et kort halløj og Berlintanker

Indlægget her bliver uden nogle billeder, så er I advaret. Men glæd jer (hvis I ikke bliver alt for misundelige, haha), for inden længe vil min blog flyde over med Berlinlækkerhed. Som i: "Hold-nu-kæft-en-skøn-forlænget-weekend-i-en-af-mine-yndlingsbyer"-indlæg.

Ville bare kigge ind her på bloggen, så den ikke får lov at dø fuldstændigt hen. Som mange andre har jeg stornydt det herligt sommervejr på det seneste, knoklet på forberedelser til specialet og ikke mindst flettet fingre og oplevet Berlin med min dejlige kæreste. Så her går det ualmindeligt godt.

Bare nogle få tanker og undrende indslag fra den tyske hovedstad:

• Er berlinerne (og tyskerne generelt) bare lidt ringere til engelsk end mange andre storbyfolk? I så fald: warum!? Jeg elsker dog at kaste mig ud i tungeknækkende tyske gloser, så det generer mig slet ikke. Men det undrer mig.
• Hvor er det dog ærgerligt, at en masse af den "fine slags" graffiti, som jo nærmest er små kunststykker på gaderne, ofte er ødelagt af latterlige og ligegyldige sprayklatter og ord af "almindelige" graffiti.
• Hvorfor går næsten alle med deres hunde løs? Ingen hunde gjorde os noget eller var i nærheden af det, og langt de fleste virkede velopdragne. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke lige har snor på sådan inde i menneskemylderet i centrum.
• Skønt med offentlig transport, der rent faktisk fungerer. Vi ventede maksimalt ni minutter på en U-bahnstation, og det var en søndag. Herhjemme kører busserne vel en gang i timen i weekenden. Dog blev vi ikke mødt af en kontrollør en eneste gang under hele vores ophold. Findes de overhovedet?
• Tyskere er altså et yderst imødekommende og venligt folk. Der blev altid hilst pænt på os og sagt "'wiedersehen". På nær i én butik. Jeg prøvede et par sandaler (de lækreste Birkenstocks i øvrigt), men ville gerne lige tænke lidt over mit køb, inden jeg besluttede mig. For det første havde ekspedienten ikke givet mig to sekunders fred - hun vågede over mig som en høg og skulede til, at kæresten ville være venlig og pakke skoene ned i kassen igen. Da hun fik beskeden om, jeg ikke ville købe lige nu, fik vi den koldeste skulder og mest snobbede attitude jeg nogensinde har oplevet fra en butiksansat. Sateme godt, jeg ikke lagde mine penge der!
• Hvorfor er der en fysisk grænse for, hvor meget morgenmadsbuffet mit korpus kan konsumere? Der var jo både Nutella-look-a-like, passionsfrugtjuice, croissanter, fem slags rundstykker, fire slags ost, æblesaft/juice, bagt müsli, røræg, yoghurt med friske hindbær i ... Og hvorfor havde jeg ikke bare en kæmpe køletaske med hver morgen? Nøj, hvor jeg elsker en god omgang morgenmad, og hvor er det træls, at man på et tidspunkt ikke kan finde plads til en eneste mundfuld kaffe eller brødkrumme mere.
• Hvor er jeg dog glad for, at vi havde vores gode kamera (sådan en spejlreflekssatan) med til at forevige de mange indtryk og gode oplevelser. Jeg glæder mig helt til at kigge billederne og videoklippene igennem.

Har I passet på Danmark og nydt sommervejret, mens jeg har været sydpå? Det håber jeg :-)