lørdag den 28. juni 2014

Blandede Berlin-bolcher // Dag 3

Er I så færdige, hvor kunne jeg godt lige hoppe på toget/bussen/flyet/i bilen og drøne sydpå igen. Allerhelst lige nu, når jeg lige havde smidt de vigtigste ting i en taske altså. Jeg blev jo aldrig færdig med at vise jer glimt fra vores skønne smuttur til den tyske hovedstad, så her kommer lidt fra den tredje dag, som var lørdag.

Dagen brugte vi på en del museer og must-sees, og så sluttede vi den af med et ægte tyskermåltid og en stor øl.

Mange steder er undergrundsstationerne simpelthen så fint udsmykket med kunst. Se bare her, hvor fint et vægmaleri, vi stødte på om morgenen.


Bagefter tog vi til Checkpoint Charlie, som jo lidt er en du-har-ikke-været-i-Berlin-uden-ting, som vi dog begge syntes var lidt overvurderet. Jeg havde været der før for cirka ti år siden, men kæresten havde aldrig været i Berlin. Det gik mest op i turister, der skulle have taget billeder med udklædte vagter. Til gengæld var der et minimuseum, eller sådan et oplysningssted, hvor man kunne læse mere om stedet og grænsekontrolposten. Det lå lige overfor, og det var rigtig fint.





På vej videre kom vi forbi et museum om DDR og ikke mindst statspolitiet, Stasi. Museet var ikke så stort, men det var gratis og man fik en audioguide ved indgangen. Det var rigtig fint formidlet, hvordan det havde fungeret med det hemmelige politi, og hvordan hele samfundet i Østtyskland fungerede. Vi brugte en lille times tid der, og så gik vi mod Topographie des Terrors. Her starter man udendørs med en lang væg, der fortæller om den tyske historie med fokus på nazismen. Bagefter kan man gå indenfor i en stor, og igen ganske gratis, udstilling. Det var et af de bedste steder, vi besøgte. Fotografierne i udstillingen og formidlingen af nazismen og dens terror var imponerende, frygtelig og gjorde stort indtryk.


I min optik kan man ikke besøge Berlin uden en god gang döner. Desværre var kæresten voldsomt ramt af allergi, så vi kunne ikke snuppe en med fra en af de mange små udendørs boder. Heldigvis gik vi forbi et lille sted, hvor man kunne sidde indenfor og nyde sin rulle med döner i. Det var både kærestens allergi og vores trætte ben og fødder taknemmelige for.

Jeg havde glædet mig lidt til at se Holocaust Denkmal, som man vist ikke har kunne undgå at se andres billeder af rundt omkring. Vejret var blevet skønt og varmt, og vi brugte lang tid på at gå rundt blandt de store grå klodser. Efter besøget på Topograhie des Terrors gjorde det et kæmpe stort indtryk. Man føler sig så lillebitte, når man går rundt i monumentet og tænker på, hvad det er et mindesmærke for. Klart et besøg værd.






Planen var at bevæge os op mod Alexanderplatz, men vi kom forbi det hyggeligste lille bogudsalg. Det var lige udenfor et universitet, hvor vi satte os og nød solen. Vores mobiltelefoner loggede automatisk på det trådløse internet "Eduroam". Hvor vildt er det ikke lige at sidde i et helt andet land og logge på samme internet som derhjemme. Det benyttede vi os af, så vi blev siddende et godt stykke tid :-)



Videre på vej mod Alexanderplatz kom vi forbi dette fine lille sted. Det lå Berliner Dom og udenfor var der et stort græsareal. Her lå en masse tyskere og turister og nød solen, mens der også var gøglere, musik og andet hygge rundt omkring. I baggrunden kunne vi se Fernsehturm, som vi også lige gik forbi bagefter.



Vi gik rundt omkring ved Alexanderplatz, hvor der også var noget børnefestival i gang. Der ligger et stort shoppingcenter ved pladsen, som vi begav os ind i, men lige så hurtigt forsvandt ud af igen. Der var ALT for mange mennesker og alt for proppet. I stedet kiggede vi i lidt "fritliggende" butikker, efter turen gik tilbage til vores hotel.

Da vi blev sultne bevægede vi os ned på en nærliggende restaurant, der serverede klassisk tysk mad og store øl. Vi sprang begge på en gigantisk schnitzel med tilbehør, og trods den knap så fotogene ret, så smagte den virkelig godt. Efter en ordentlig gang tyskerføde trillede vi hjem til hotellet - trætte, mætte og med ømme fødder.




Hvis I nåede hele vejen hertil og overlevede mit billedespam, så har I fortjent et godt og gedigent fraklip. Jeg sendte lige lidt peace ud i verden fra Holocaust Denkmal - Vi har utallige billeder, hvor jeg bevæger hænderne og kæresten forsøger at fotografere, haha. Efter sådan et styks tilbageblik længes jeg virkelig efter at komme ud at rejse og gerne til Berlin igen.


4 kommentarer:

  1. Gode billeder - indkapsler Berliner stemning :) Og så kunne jeg godt lige en snitzel... Og en stor øl!! Ha, hende den gravide savner altså en kold øl på en sommerdag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Schnitzel ist immer gut! ;-) Og jeg kan godt forstå, at du efterhånden længes lidt efter iskold humle. Det må du se frem til, når ham Johanmand snart finder ud.

      /Line

      Slet
  2. Igen har jeg nydt at se dine billeder fra Berlin. Jeg kunne godt bruge sådan en tur! Måske en venindetur engang, det ku være hyggeligt ;)
    Mine tømmermænd kunne godt spise de fritter dér, og så glæder det mig at se pakkekalender tshirten på dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, at du nyder billederne. Det gør jeg bestemt også selv.

      Venindetur i Berlin eller London - det kan KUN ende godt. Basta.

      Og ja, jeg er glad for den fine t-shirt fra pakkekalenderen. Den bliver brugt flittigt :-)

      Slet