søndag den 15. juni 2014

En løbetur i godt selskab

Motion er sundt og godt for os, men det kan ærlig talt være en smule svært at hive sig selv op af den alt for bløde og komfortable chaiselong, for at snøre løbeskoene og vralte der ud ad. Jeg er blevet bedre til at komme af sted alene, selvom det altid er nemmere at komme ud af døren i selskab med andre.

De sidste par år har min veninde Tine og jeg løber Alt for Damernes kvindeløb. Og i år var ingen undtagelse. Grundlovsdag kom løbet til Odense, og der skulle vores kondition på en hård prøve. Vi træner ofte sammen i fitness og er begge ret gode til at få løbet et par gange om ugen, så vi havde da forberedt os en smule på dagens strabadser. I år kunne man i øvrigt løbe både 5, 7,5, 10 og 15 km. Vi nøjedes med den korte rute. Men næste år fordobler vi antallet af kilometer :-)

På trods af dårligt vejr om dagen, som gav mig skrækscenarier i hovedet af en yderst mudret og løbetur ind gennem skoven, så havde vi en rigtig god dag og løbetur. Vi startede allerede om eftermiddagen med at mødes til frokost og få kreeret alverdens lækkerier til den medbragte picnickurv.

Vi endte med at forbedre tiden fra sidste år med hele 3 minutter og 27 sekunder. Ikke helt skidt! Jeg vil bare lige vise lidt billeder af, hvordan aftenen på løbspladsen tog sig ud. En skøn en af slagsen, og jeg glæder mig allerede til næste år.

Energien og overskudet inden løbet fejlede absolut intet, haha

To løbeklar damer
Godt humør trods udmattelse efter løbeturen
Goodiebag og vores medbragte picnickurv var al anstrengelse værd!

Vi gik hverken sultne eller tørstige hjem

En velfortjent sejrsøl ovenpå et veloverstået løb

4 kommentarer:

  1. Seje!

    Gid der var Alt for damerne løb i nærheden af mig, det ser altid så hyggeligt ud med alle de damer og lækre goodiebags :)

    Glæder mig utroligt meget til et par måneder efter jeg har født, så vil jeg gerne igang med at løbe igen - sådan en løbetur giver overskud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er der slet ikke noget i nærheden af dig? Det troede jeg faktisk, der var.

      Og det er totalt hyggeligt. Goodiebags er altid en skøn ting, og så forkælede vi os selv med lækker picnickurv.

      Man får nemlig overskud, selvom det kan være svært at komme op og afsted. Kan godt forstå, du glæder dig til at kunne snøre løbeskoene igen :-)

      /Line

      Slet
  2. Hvor er I seje, en øl er kun på sin plads -og goodibags er aldrig værst at få med hjem som belønning.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Sikke nogle gode billeder :) Og det var virkelig en hyggelig dag. Tusind tak for at peptalke mig igennem de 5 km. i en rigtig god tid. Glæder mig allerede til næste års 10 km. ;)

    SvarSlet