torsdag den 6. november 2014

Oktoberindkøbene

Alle indkøb i sidste måned blev hevet med hjem fra San Francisco. Jeg havde også med vilje sparet lidt op shoppekøbsmæssigt, så der var plads til at fylde kufferten med lidt ekstra vægt på hjemturen. Det blev dog hverken overvældende eller til kuffertovervægt, men lidt shopping har jo også ret. Jeg gjorde mig tre køb, og alle sammen er blevet nogle af mine yndlinge. Ville dog ønske løbeskoene blev slidt en smule mere, end de gør for tiden ;-) De blev dog luftet i morges, hvor transporten til Pilates foregik på løbeben (i hurtigt tempo, da jeg sov tyve minutter over mig og først kørte kortet igennem i fitnesscenteret to minutter før holdstart. Ups)

Oktober 2014 - 3 køb, 0 fejlkøb, 0 basiskøb, 1 erstatningskøb, 0 returvare = 2 (af de 30 items)
Forbrug: 980 kroner og 0 kroner i porto


  • Uldstrikbluse fra GAP, 348 232,- 
  • Mohaircardigan fra H&M, 169,- (på H&Ms danske hjemmeside står den til 199,-, så den var lige 30 kroner billigere, haha)
  • Løbesko fra Asics 986 (i USA og lidt mere herhjemme) 580,-




Så nu er jeg nogenlunde dækket ind på strikfronten, omend jeg stadig går og drømmer om flere lune overdele i min garderobe. Den næste af slagsen skal være navyblå, flaskegrøn, pudderrosa eller bordeuax. Der er stadig nogen køb at løbe på her i november, men jeg tvivler på, jeg når at få brugt dem alle sammen.

2 kommentarer:

  1. Fine køb! Sådan en lang strik har jeg også købt mig - lækkert her i kolde måneder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også blevet glad for min. Frygtede enormt meget, at den ville fælde, da den virkelig ligner sådan en. Men det gør den faktisk slet ikke. Den kryber jeg i og luner med med mindst to dage om ugen lige for tiden ;-)

      /Line

      Slet