tirsdag den 25. november 2014

Ugens madplan

Lidt forsinket, da ugen jo allerede er godt og grundigt i gang. Jeg tænkte dog lige, at hvis det hele ikke skal gå op i jul og dullegrej herinde (for der altså en del flere indlæg fra den julede skuffe i vente, så er I advaret), så kunne en madplan da passende blive delt herinde. Der er ikke så meget fancy over denne uges aftensmad, og som så ofte før føler jeg lidt (ok, rigtig meget), at jeg kører lidt i ring med de samme retter om og om igen. Heldigvis smager de fleste jo lækkert. Og i denne uge sker der faktisk lidt nyt, da jeg aldrig før har lavet flødestuvet grønkål. Det bliver interessant, om det ender ud i noget spiseligt ;-)

Mandag: Sandwich i osteboller. Min var med laks, avokado, tomat, agurk, salat, lidt smøreost og lidt sandwichmayonaise. Manden fik med landskinke og bacon.
Tirsdag: Kyllingefilet i wokken med wokgrøntsager, karry, chilisauce og kokosmælk. Jeg er sent hjemme, og manden skal til træning, så det skal være nemt og gå hurtigt
Onsdag: Frisk pasta vendt sammen med kylling, ærter, løg, hvidløg, squash og madlavningsfløde
Torsdag: Heinz tomatsuppe med creme fraiche og evt. suppenudler til
Fredag: Medister, flødestuvet grønkål, kartofler og råkostsalat med æble og valnødder i

Hvordan finder I inspiration til aftensmaden?

2 kommentarer:

  1. Uh, laks i osteboller lyder pragtfuldt, uhm.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også ganske glimrende. Og når ostebollerne kunne købes i Rema1000, så var det jo en utrolig nem omgang aftensmad :-)

      /Line

      Slet