tirsdag den 2. december 2014

Min ønskeseddel: Bolig & Blandet

Rigtig glædelig december, for pokker! Det er utroligt, at en inkarneret julefan som undertegnede slet ikke har lavet et decemberindlæg endnu. Der har været nok at se til siden weekenden med julekagebaning, butikken, specialet, spisning ved mine forældre, juletræsindkøb, pyntning af adventsstage og årets julestykke i teateret.

Til gengæld skyder jeg julemåneden i gang med endnu en del af min ønskeseddel. Denne gang er det ting til boligen og andre blandede sager, som ikke hører til i de resterende kategorier. Håber det kan give lidt inspiration til jeres, hvis I ikke for længe siden har sendt den af sted. Jeg elsker, at man kan ønske sig nogle af de ting, som man ikke lige får investeret i selv i løbet af året.

Har I fået færdigbrygget jeres ønskesedler? Og er der noget til boligen på?



1. Vi kunne godt bruge en ny dug, og jeg har forelsket mig i denne "Splash" fra Ferm Living. Jeg har skrevet den på ønskesedlen i både grå og blå, da jeg simpelthen ikke kunne vælge. Tænker den grå er helt afdæmpet og vil passe til enhver anledning, og at den blå vil klæde vores service fra Royal Copenhagen rigtig godt 2. Den her lampe kan jeg se flere muligheder i. Herhjemme vil den både kunne bruges i stuen og i soveværelset, hvor jeg faktisk allerede har tiltænkt den en plads. Den skal stå i vindueskarmen og erstatte den vi har lige nu, og som vi begge er trætte af. Denne vil være en super erstatning 3. Denne Nike-sko forelskede jeg mig allerede i, da vi var i San Francisco. Det er modellen "Internationalist", og jeg er vild med disse tre farvekombinationer, som alle står på årets ønskeseddel. Et par nye sneakers kan man jo altid bruge 4. Min Macbook Air kunne godt klare en smule aflastning i form af en ekstern harddisk. Jeg vil bruge den til at gemme billeder og vigtige filer på, så de ikke forsvinder, hvis computeren en dag strejker. Denne skulle ifølge manden (jeg har ingen forstand på det) være ganske fin, og så er farven da lidt sjovere end de sorte og aluminiumsfarvede 5. Min telefon har holdt uden siden maj 2011 og er en iPhone 4 (nope, intet S bagefter). Den er ved at være forældet, sløv i optrækket og så driller batteriet med, at den pludseligt løber tør, selvom der står 20-30 % strøm i hjørnet. Selvom det er totalt urealistisk, så har man jo netop til jul lov til at ønske, og derfor er en ny mobil på min liste. Jeg er mest til 5S'erens design, da 6'eren virker meget stor. På den anden side er det nyeste teknologi jo nok aldrig en dum investering. Men om det er en 5S'er eller en 6'er betyder ikke alverden for mig 6. Jeg har omkring 10 i forvejen af disse Contrast krus fra Royal Copenhagen. Vil gerne tilføje lidt flere til den farverige samling, og disse er et udpluk af de få farver, jeg endnu ikke har i køkkenskabet 7. Lækkert træningstøj er et must, hvis jeg skal holde motivationen ved lige. Derfor ønsker jeg mig noget nyt, da noget af det gamle er godt slidt. Desuden ligger det gode træningstøj altid til vask, hvilket er SÅ træls, så der må gerne flytte lidt nyt ind 8. Vi har Mega Mussel tallerkener i "aftensmadsstørrelse" og hvid riflet frokosttallerkener, og jeg vil elske at mixe dem med disse blå, dybe tallerkener. Jeg synes farven er vildt flot, og så er de afdæmpede uden at blive kedelige. Vores nuværende dybe tallerkener er nogle, manden fik med hjemmefra, da han flyttede for syv år siden. Der er skår i, og de lidt brugte og trætte efterhånden 9. En god sports-bh er noget, jeg aldrig selv får købt. Men jeg vil gerne have noget af god kvalitet og pasform på fra inderst til yderst, når jeg træner. Derfor er det er oplagt juleønsker, som jeg vil få god gavn af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar