Venindeweekend

Sådan en sen mandag aften kan weekend godt virke meeeget langt væk. Hvorfor går der så lang tid fra mandag morgen til fredag eftermiddag? Jeg brugte min weekend på at tanke op på veninde-, grineflip-, rarheds- og hyggebarometeret.

Lørdag eftermiddag satte jeg mig tilrette i lyntoget mod hovedstaden. Jeg var sågar fornuftig nok til at bruge transporttiden yderst effektivt på en opgave, som har deadline tirsdag formiddag. Pludseligt var næste station hovedbanen, og så var der ellers dømt kvalitetstid med to af mine favoritdamer (hende her og hende her). Søndag eftermiddag fulgte de mig helt ned til perronen, hvor jeg tog et tog tilbage til Fynsland. Sådan en venindeweekend går bare koloenormt meget for hurtigt.

Besøget i København var fyldt med rare glimt og gode stunder. Vi drak lækker citronlemonade (blandt med danskvand) på bedste bloggervis med papirsugerør og i krystalglas. Aftensmaden var lækre low-carb-tacos med oksekød, en masse grøntsagsstænger og ikke mindst guacamole til. Naturligvis var vi et smut forbi en bette (okay, en gigantisk efter fynske forhold) slikbutik, som vi efterlod en del fattigere med hver vores tunge bland-selv-pose. Vi sagde først godnat lidt over klokken to om natten, men alligevel var vi friske søndag morgen og gik ud efter morgenmad. Faktisk var vi så søndagsfriske, at vi kom ti minutter før Bang & Jensen på Istedgade slog dørene op. Det var dog ventetiden værd, for man fik lækker morgenmadstallerken og kaffe samt brød ad libitum - hele herligheden var velsmagende og rev kun 98 kroner fra min konto. Kvalitet og pris var der intet at sætte en finger på, og lokalerne er tilmed hyggelige. Godt proppede indtog vi lidt butikker (hvor jeg beherskede mig og nøjedes med et enkelt køb!), indtil vi gik mod banegården.

Jeg kan leve så uendeligt længe og højt, når jeg har tilbragt timevis med så skønne kvindfolk. Jeg elsker at blive mindet om, hvor heldig jeg er at have veninder som dem i mit liv! Samtidigt minder sådan en smuttur til storbyen mig også om, hvor meget jeg mangler og savner dem i min dagligdag. Heldigvis er Facebook og andre nemme kommunikationskanaler opfundet, så vi kan følge med i hinandens gøren og laden på trods af afstanden. Jeg glæder mig allerede til at se dem igen, som forhåbentligt er inden længe.

Har I haft en herlig weekend? Og har I også langdistanceveninder? Det er skønt og skrækkeligt på samme tid, synes jeg.