Lidt om rare ekskolleger, de bedste veninder og mandesavn

En blandet landhandel bliver det til i dag. Lige nu sidder jeg i toget på vej mod Stockholm, hvor jeg skal skifte og forhåbentligt nå frem til Uppsala en gang i aften. Lige nu er vi 70 minutter forsinket, da der måske var sket en ulykke - hvilket der så slet ikke var alligevel. Rimelig træls forsinkelse, når ens rejse i forvejen var over seks timer lang. Og toger mellem Stockholm og Uppsala kun afgår en gang i timen. Det skal dog ikke ødelægge mit gode humør, så jeg tænkte, at tiden, og det gratis wi-fi, lige så godt kunne bruges på en bette opdatering af bloggen.

Billedet er min udsigt for få timer siden. Lige nu er der bare uendeligt meget skov og marker.

Weekenden har jeg tilbragt i København med påskefrokost, cocktails, verdens bedste veninder og masser af kaffe. Lørdag stod den på tidlig påskefrokost med nogle tidligere kolleger. Vi mødtes klokken 14, og da jeg har 6 timers rejse til Uppsala kunne jeg ikke nå af sted efter påskefrokosten. Søndag var priserne til toget helt åndssvagt dyre, så jeg endte med at være i hovedstaden indtil mandag middag. Og tiden blev brugt yderst fornuftigt! Påskefrokosten var virkelig hyggelig, og det er så rart at mødes med tidligere kolleger, som man bare falder i hak med. Aftenen og det meste af natten blev tilbragt på Vesterbro med søde Bex, nogle af kollegerne og en god mængde cocktails.

Søndag var Rebekka, som jeg havde sovet hos, lige så fladmast som jeg, så vi tog det i helt roligt tempo med take away til aftensmad. Senere tog vi ud og mødtes med to andre skønne damer. Der gik kaffe og knævren i den - helt perfekt søndagsafslutning. Da min veninde skulle i skole i morges, tøffede jeg ned og mødtes med Trine, som også havde været med søndag aften. Hun havde sin skønne søn med, og vi nåede at hygge med morgenmad, inden jeg begav mig mod banegården med alt for tungt læs på ryggen. Jeg forlod hovedstaden med overskud på positivitetskontoen på grund af de skønneste ekskolleger og verdens bedste veninder. Føler mig som den heldigste at have så rare folk i mit liv.

Jeg skal først til Danmark igen d. 4. april. Jeg har derfor bagage i massevis med, så jeg kan bo hos manden i det svenske. Ham har jeg ikke set i omtrent to uger. Vi holder naturligvis hinanden opdateret og snakker om løst og fast (hurra for den digitale tidsalder!), men det er jo slet ikke det samme som at bo sammen og have en hverdag sammen. Derfor kan jeg slet heller ikke vente til, at jeg skal tilbringe de næste ugers tid hos ham i den lille, svenske etværelses hybel. Selvom det langt fra er første gang, vi bor væk fra hinanden, så er det altså en smule hårdt. Og der er en del længere til Sverige, end der har været mellem Århus og Odense eller København og Odense, hvor vi tidligere har været adskilt. Man smutter ikke på samme måde bare lige hjem for to dage. Under alle omstændigheder er han meget savnet, og det bliver så rart at bo med ham igen. Til påske kommer svigermor og min ene svigerinde og besøger os. Jeg går en god tid i møde.