Lidt om et kærlighedstræ

Kirsebærtræer er noget af det smukkeste, jeg ved. Og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Min mand fortalte mig for en del år siden, at han i gymnasietiden altid cyklede forbi en masse af disse træer, og at hans humør ikke var til at slå ud den ultrakorte periode, de blomstrede i. For desværre har man jo ikke fornøjelsen af kirsebærtræer med de flotteste blomster i månedsvis. Langt det meste af tiden står de lettere kedelige. Der kommer der knopper, pludseligt er de blevet til blomster, og inden man har set sig om, så er de væk igen.

Jeg anede vitterligt ikke, hvad jeg skulle give min mand til vores bryllup. Vi havde aftalt at give hinanden en gave dagen efter festen. I flere måneder gik jeg overvejede, researchede og blev mere og mere frustreret. Blandt andet ville jeg have givet ham aktier i yndlingsfodboldklubben, men fordi en eller anden rigmand stort set har opkøbt hele klubben, var de ikke til salg. En dag kom jeg i tanke om, at han havde fortalt mig, hvor flotte han synes, kirsebærtræer er. Og selvom det ikke er en prangende, uoverskueligt dyr eller overdreven gave, så var det den helt rigtige. Han skulle naturligvis have sit helt eget kirsebærtræ i vores lille baggård, som vi kan nyde godt af år efter år. Jeg ville nemlig gerne give en gave, som ikke bare blev brugt og dermed var væk kort tid efter (såsom en parfume, en skjorte eller lignende).

Den store research gik ind. Vi bor til leje i en stuelejlighed, og vores baghave er derfor midlertidig. Kirsebærtræer har åbenbart ikke nemt ved at blive plantet i én have og siden hen flyttet videre til en anden. I hvert fald lød det besværligt og omstændigt. I stedet fandt jeg frem til, at man kan få mindre versioner af træerne, som kan leve i krukker. Det er perfekt i forhold til størrelsen på baggården og i forhold til, at vi en dag flytter herfra. Så jeg startede bilen og drønede mod en planteskole, som jeg havde mailet med på forhånd for at sikre mig, at mit projekt med sådan et træ i en krukke kunne lade sig gøre. Med nød og næppe kunne det ligge i vores lille bil, og jeg købte efterfølgende en krukke til det.

Foråret er for alvor kommet til Danmark, og mange af træets små knopper er blevet til de fineste blomster. Det er første gang i vores varetægt, at det springer ud. Desværre for manden er han i Sverige ind til på fredag. Så jeg krydser fingre for, at det flotte syn af træet med blomster holder en lille uges tid endnu. Faktisk troede jeg, at det var mere lyserøde blomster, der ville komme frem. De er hvide med lyserødt skær i midten, som jeg har forsøgt at fange på billederne her i indlægget.

Hver gang jeg står i køkkenet, kan jeg kigge ud på vores lille træ. Ud over at det bringer hygge og lidt liv i baggården, så minder det mig også om vores bryllup. Så det er svært ikke at smile, når jeg får øje på det lille træ. Billederne tog jeg i går, hvor vi ramte tyve grader og himlen var skyfri, og de taler vist for sig selv. Jeg glæder mig i hvert fald til at se det springe ud år efter år udi fremtiden.