søndag den 11. oktober 2015

Lørdagens links

Jeg var helt sikker på, at jeg havde udgivet dette indlæg sent i går aftes. Det havde jeg så åbenbart ikke, så lørdagens bland-selv-snolder, i form af links jeg særligt godt har kunne lide, kommer altså lettere forsinket.

Men uanset om det er lørdag eller søndag, så er det fem vidt forskellige indlæg, der alle på den ene eller anden måde har formået at gro sig end smule bedre fast i mine tanker end alle andre. I denne uge er der både bryllup (igen... haha), forbrug, fertilitet, efterårsferie og børnepasning på menuen - og endnu en gang bevæger vi os både i det mere alvorlige og det lettere hjørne. Enjoy :-)



Elisabeth driver bloggen "Fyrsten & Fruen", som handler om stort og småt, og som særligt handler om fertilitetsbehandlinger, kampen for at blive mor, tanker om livet som mor og den nuværende graviditet. I indlægget "Knald for Danmark??" satte sine egne ord på den meget aktuelle sag med danskernes nedadgående fødselstal og lørdagens tv-show, der bar samme titel som indlægget her. Hendes perspektiv satte gang i mine tanker omkring emnet, og I kan læse indlægget lige her.



Ditte er mor til to og på barsel med den mindste. Indlægget handler om at være hjemmegående og ønsket om selv at passe den yngste hjemme lidt længere end de fleste. Ditte er nemlig i gang med at undersøge ordningen, hvor kommunen betaler et tilskud til familien for, at man ikke sender sit barn i institution. Tankerne omkring at være hjemmegående for en stund og at glæde sig over barsel og også til at komme i gang med sit studie igen groede sig lidt fast i min hjerne. Læs Dittes egne ord om emnet her.




Igen er Ann-Christine med på listen over mine lørdagslinks. Denne gang er det med gode idéer til, hvad efterårsferien kan bedrives med. Fokus er på, at det er hyggelige og gratis ting - så alle kan ligesom være med. En del af tingene er (naturligt nok) mest oplagt for børnefamilier, men der var alligevel nogle ting på listen, som inspirerede mig til, hvad mine fridage i den kommende uge måske skal gå med. Pandekager til morgenmad, en lille "græskarinstallation" ved hoveddøren, et smut på biblioteket eller at lave en chai sirup tiltaler både voksne og børn, tænker jeg. I kan se hele listen her.



Jeg må vist erkende, at jeg er en sucker for bryllupper. Derfor er der endnu en gang et bryllupsrelateret indlæg med på min liste over skønne links. Denne gang er det Cecilie, bedre kendt som Sneglcille, der har skriblet løs. Hele kærlighedshistorien mellem hende og "Freelancer" er unik og noget for sig, men det var særligt indlægget om bryllupsfesten, der gav mig lyst til at dele et indlæg herinde. Det lyder som den skønneste fest, og hendes glæde over dagen lyser langt væk i beskrivelsen. Kom med til bryllupsfesten i indlægget her.


Det her indlæg fra Trine borede sig ind i min hjerne og gav stof til eftertanke. Hun skriver om, hvordan man ofte ikke skænker processen bag ens tøj en tanke, og dermed ikke har det så skidt med at smide ud og købe nyt. Hvis man derimod selv har syet eller strikket noget til sin garderobe, så passer man langt bedre på det. Jeg tror, hun har helt ret i, at man sjældent tænker over, hvor stort et arbejde (lige fra design til udførelse og salg), der ligger bag alt det, som ligger inde i mit skab. Hun gav mig lyst til at lappe huller, sy om og tænke over, at meget ikke behøver at kasseres så nemt, som det ofte bliver. I kan selv få skubbet lidt til forbrugsmønsteret ved at læse indlægget her.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det var da virkelig så lidt. Selvfølgelig skal du med på listen, når dine indlæg fanger mig mere end alle andres :-)

      /Line

      Slet