søndag den 25. oktober 2015

Lørdagens links

Det bliver lige på falderebet, I får lørdagens links i denne uge. Der har været travlt i vores lille hjem, da manden har fødselsdag i dag. Vi har knoklet rundt siden i morges, for at blive klar til 15 gæster til boller og kager i eftermiddags. Vores lejlighed har summet af liv og fødselsdagsfejring hele dagen, og jeg er først kommet til computertasterne nu. Aftenen gik nemlig med at hente lækre burgere og skåle i gode øl med verdens bedste mand.

Nå, men hvis tiden sniger sig lige over midnat, så kan I jo nyde denne uges links i løbet af søndagen. Og husk nu lige at nyd, at vi går over til vintertid i nat, så der kan soves og puttes en time ekstra :-)

De indlæg, jeg har gemt på min lille digitale notesblok frem mod dette indlæg omhandler yogatøj og kropsopfattelse, fine festartikler, en skøn og personlig lampe og nogle lækre kapper. Emnerne har ikke været så dybe i denne uge, men det er altså vidt forskelligt, hvad der får et indlæg til at blive gemt på blokken (og ende på bloggen, høhø). Enjoy!

Sebrina er den ene bloggende halvdel af bloggen "De normale". Sammen med sin kommende mand giver hun et indblik i livet som børnefamilie og hundeejer. Det indlæg jeg faldt over i denne uge var om kapper. Jeg fik sådan en lyst til straks at krybe i en varm, oversized kappe, og indlægget mindede mig om denne modetendens, som jeg er ret vild med. Se nogle fine kapper i indlægget her.


Line Sofie deler stort og småt, personligt og hverdagsagtigt. Et indlæg bed sig fast hos mig, selvom det var et af de knap så dybe og personlige, som jeg ellers synes er Line Sofies styrke. Indlægget er om en fin lampe fra ebay, som jeg virkelig pønser på at klikke hjem. Den kommer med nogle bogstaver, så man kan gøre den personlig. Jeg forestiller mig den i vindueskarmen i vores soveværelse. Se lampen og idéer til små budskaber lige her.


Emma Martiny driver en blog, hvor madlavning, skønhed og livet som kommunikationsstuderende fylder. I denne uge skrev hun et indlæg, der gav stof til eftertanke. Dels handlede det om hendes yndlings yogatøj, men den interessante del var hendes betragtninger omkring selvopfattelsen af ens krop. Læs med om at embrace bulerne lige her.


Christina Dueholm driver "Passions for fashion". Det var dog ikke modeskriblerier, der fangede mig i denne uge. Jeg er lidt af en skade og tiltrækkes af alt, hvad der hedder guld (sølv og kobber også for den sags skyld!) og glimmer. Og så elsker jeg en god omgang fest-accessories. Christina har samlet nogle fine ebay-ting, der kan være med til at skabe rammerne om en perfekt fest. Find fine balloner, små poser, pom-pomer, en drink-dispenser og andre skønne festartikler i indlægget her.

Som altid er I hjertens velkome til at dele nogle af jeres yndlingsindlæg i kommentarfeltet. Eller et link ind til jeres egen blog, hvor der måske kan gemme sig et indlæg eller flere med "lørdagslinks-potentiale". Jeg elsker at opdage nye blogs!

Hav en skøn weekend.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med herren :D
    Skægt med links, jeg følger faktisk dem alle - hvis du søger flere gode, har vi en masse søde damer på vores blogroll jeg kan anbefale :D

    Link love er det bedste.

    - Anne

    www.venterpaavin.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.

      Jeg vil tage et kig på jeres blogroll og måske få lidt inspiration :-) Er glad for, at du kan link love.

      /Line

      Slet