søndag den 13. december 2015

Blogjulekalender // 13. december

Glædelig 3. søndag i advent og Luciadag! Jeg synes, der er noget helt særligt over Lucia-traditionen. Det er så smukt med luciaoptog, og i min folkeskoletid brugte jeg da et utal af decembereftermiddage og -aftener på at være med i skolens luciaoptog. Vi optrådte på de lokale plejehjem og naturligvis for alle skolens elever, og jeg ELSKEDE det, fordi jeg elsker julen, de smukke salmer og levende lys. Tiden med luciaoptrædener er i hvert fald fyldt med gode minder - selvom jeg aldrig blev valgt som luciabrud (nok primært på grund af min knap så rene klang, haha). Har I også minder med Lucia?

Her til aften skal manden og jeg ud til hans mor. Hun har inviteret os, mandens to søstre og den enes kæreste på en omgang flæskesteg med hele pibetøjet til. Og det siger vi altså ikke nej tak til! Mon ikke vi også tænder flimmerkassen og håber på de danske damers håndboldevner rækker til at slå de svenskes? Det kunne jeg godt forestille mig.

Bag dagens julekalenderlåge gemme Matilde sig. Hun er sej, stærk og inspirerende! Matilde blogger en del om motion og sundhed, så et enkelt spørgsmål var i den retning. Hvis I vil vide, hvor meget hun tænker på sundhed her i juletiden, eller hvad hendes bedste juleminde er, så læs med.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Matilde er nok bedre kendt som Helse Matilde. Hun driver en drønsej blog, helsematilde.com, hvor hun deler ud af stort og småt. Jeg synes, det er så inspirerende, når bloggere tør åbne op - og det tør Matilde! Hun blogger en del om træning, sundhed og opskrifter, men fra tid til anden åbner hun også helt op og skriver om livets sårbarheder. Blandt andet om kærestesorger og savnet til sin afdøde bror. Derfor føler jeg som læser af bloggen, at jeg kender Matilde på både godt og ondt. Hun er ærlig, og så er hun helt vildt sej, hvad træning angår. Gid jeg havde bare en brøkdel af den motivation og passion, hun lægger for dejen i træningscenteret. Hvis I også kan lide en blog, der både indeholder det sure og det søde, det sjove og det triste, så kan I helt sikkert lide Matildes.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar