torsdag den 17. december 2015

Blogjulekalender // 17. december

Jeg når det, jeg når det, jeg når det. Indlægget kommer sådan rundt regnet et mulehår før, vi ikke længere skriver d. 17. december. I morgen forsvarer manden ph.d., så jeg har brugt en god del af aftenen på at bage og dekorere kransekage. Den første portion, som jeg bagte tidligere på ugen var nemlig uspiselig. Heldigt nok, at jeg ikke kunne holde mig fra en smagsprøve, så jeg kunne konstatere, at de ikke skal på bordet til receptionen i morgen :-)

Desuden har jeg fået sendt årets omgang julekort afsted, så jeg krydser fingre for, at Post Danmark kan hitte ud af at levere dem relativt tjept (når de nu har kostet mig 10 kroner stykket at sende ud!).

Nok om kransekagebagning og julepost. Det er blevet tid til den 17. låge i min lille julekalender. En uge til juleaften. Av, hvor går tiden hurtigt. I dag får i lov at lære seje Julie lidt bedre at kende. Læs med, hvis I er nysgerrig på hendes bud på det perfekte outfit til årets julefrokoster eller hendes favoritjulepynt.

Husk at I kan finde alle låger i blogjulekalenderen liger her.


Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Julie er mode- og livsstilsblogger med base nord på (aka. i Aalborg). Hun har hamrende god stil, og hun deler ud af den inde på itsmypassions.dk. Det er ikke kun de nyeste modekøb, der får lov at fylde på hendes side. Julie blogger også om bolig, skønhed og mad. Modemæssigt inspirerer hun mig ofte ved "Would love to wear" eller ønskekøb. Hun sætter det op i fine collager, så man som læser lynhurtigt kan spotte, om der er noget, der frister. Stilmæssigt er Julie ret simpel og dygtig til at sammensætte ret enkle komponenter i sin garderobe til helstøbte og fine outfits - til tider tilsat et lille splash af farve i form af en taske, jakke eller accessories. Hvis I kan lide shoppingønsker, livsstilsskriblerier og det enkle med et twist, så kig forbi Julies blog.
 
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar