lørdag den 23. januar 2016

Udsalgsfavoritter fra Selected Femme

Glædelig fredag (indlægget når dog nok først ud lige over midnat... så godmorgen lørdag). Jeg holdt mig en lidt længere pause, end jeg havde planlagt. Vi kom hjem fra Prag mandag eftermiddag, og siden da har jeg haft drøntravlt på arbejdet. Manden og jeg havde den skønneste tur, som jeg nok skal dele lidt glimt fra og beskrive nærmere. Kort sagt kan Prag i den grad anbefales!

I dag skal det dog handle om to af mine favoritting: tøj og tilbud. Tilbage i oktober delte jeg fristelser fra mærket Selected Femme (se dem her). Selv samme mærke er jeg fortsat unægteligt ret vild med, på trods af jeg indtil nu kun ejer en enkelt skjorte der fra som efterhånden er over et halvt år gammel. Manden er til sæsonens allersidste julefrokost, en lettere forsinket en af slagsen, så jeg tænkte, at jeg ville spendere min fredag aften på ganske fornuftig vis. Dynen ind på sofaen, X-Factor summende i baggrunden, bland-selv-slik, iskold danskvand og naturligvis lidt besøg på webshops.

Jeg blev fanget af udsalget inde på Selected Femmes side, så jeg vil dele de fjorten fineste sager. Personligt har jeg svært ved at holde mig fra alle tingene, men jeg vil gerne lige overveje en anelse grundigere, hvad jeg i virkeligheden har allermest behov for at tilføje min garderobe. Heldigvis koster det gratis at kigge på webshops, og det giver god inspiration til at tænke videre over, om nogle af disse items skal indfinde sig på mine hylder.

1 HER // 2 HER // 3 HER // 4 HER // 5 HER // 6 HER // 7 HER // 8 HER // 9 HER // 10 HER // 11 HER // 12 HER // 13 HER // 14 HER
Det er næsten umuligt for mig at pege på én favorit. Manden og jeg skal dog, med al sandsynlighed, til bryllup både til sommer og næste sommer. Så en enkelt eller to nye kjole tilføjelser er nok på sin plads. Jeg kunne sagtens se alle kjolerne, på nær nummer 3 som er lidt mørk og vinterlig, styles til et sommerbryllup. Især nummer 7 kunne være fin på grund af længden, eller nummer 13, hvor jeg er pjattet med draperingen og det smukke print. Nummer 13 er forresten sat ned fra 500 kroner til 150 kroner, hvilket naturligvis også frister lidt. Nummer 14 er tidløs og klassisk - er jeg den eneste, der tænker Claire Underwood fra House of Cards?! Hun er altid så helt gennemført stilet og top-tunet at se på, og hun kunne sagtens have den navyblå sag på.

Min top tre bliver nok nummer 2 på grund af anvendeligheden og det lækre strik, nummer 10 fordi silkebukser lyder som noget af det lækreste i verden og disse har et virkelig pænt print (jeg kunne dog frygte, hvor gennemsigtige de er?!) og nummer 13.


Har I gjort jer nogle gode udsalgskup her i januar?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar