onsdag den 30. december 2015

En lille omgang nytårsforkælelse

Egentlig skulle jeg bare købe en skjorte for manden i Magasin. Jeg vidste, hvor den lå, og jeg vidste, hvad størrelse jeg gik efter. Easy peasy - ude igen på under fem minutter. Forkert!

For det første så var omtrent firs procent af den odenseanske, måske endda hele den fynske, befolkning smuttet til midtbyen og i særdeleshed i Magasin i eftermiddags. Det tog mig to minutter at finde skjorten og placere mig i køen. I den usandsynligt lange og urealistisk langsomme kø. Jeg tog tid. Efter 19 minutter og 53 sekunder blev det min tur. For pokker, hvor havde jeg opbrugt hvert et gram, der bare mindede om tålmodighed i hele min krop. For det andet, så nøjedes jeg ikke med det hurtige skjortekøb.

Skjorten røg i en pose, og jeg skyndte mig ned ad rulletrappen. Lige ned til alt dullegrejet. Jeg har længe drømt om MAC 217 (for de uindviede er det børsten). Jeg er ikke den store ekspert på beauty-området, og jeg er bestemt ikke ret god til at få min øjenskygge til at være lige i øjet (høhø). Derfor håber jeg lidt på, at denne børste udretter mirakler eller som minimum gør min øjenmakeup en del nemmere at få til at se nogenlunde ud. Mirakler er vel, hvad man kan forvente af en behåret dims til 185 kroner?!


Jeg stod i kø igen. Denne gang med børsten i hånden. Ikke nogen lang kø og faktisk heller ikke urimeligt langsom. Dog langsom nok til, at jeg stod og glanede ved læbestifterne. Er I så færdige, hvor er der mange forskellige farver at vælge imellem ved MAC. Jeg har allerede én fra mærket, og den er jeg svært glad for. Så jeg besluttede mig, lettere impulsivt, for at jeg da manglede en neutral og langtidsholdbar læbestift i mit liv. At jeg manglede den slags læbefarve i min samling var dog ikke så impulsivt, jeg havde bare ikke lige regnet med, den skulle købes lige nu og uden videre betænkningstid. Den søde ekspedient udpegede præcis den farve, som jeg selv havde stået og luret allermest på. Den kom med hjem i købet, og jeg tænker, at den skal i spil i morgen som del af nytårslooket. At jeg så ikke aner, hvilket look jeg ender med - og om der overhovedet bliver tid til at dimse og dulle rundt med det helt store sminkearsenal -  er en hel anden snak.

Nu er jeg i hvert fald godt kørende på dullefronten. Og jeg glæder mig helt vildt til at tage min lille, smådyre nytårsforkælelse i brug (jeg fik lige tastet nytårsforkølelse først - den glæder slags glæder jeg mig altså ikke til!).

I morgen står den på nytårsforberedelser. Manden og jeg skal medbringe en salat og sovs til aftenens spisning ved svigermor, så det skal vi have klasket sammen og afleveret ved hende. Sammen med plastikposer fyldt med alt fra champagne og rødvin til cider, øl, lemondrinks og Asti. Man aner jo ikke, hvad man har mest lyst til at skåle i, vel? Så vi sikrer os, at der er et bredt udvalg.

Har I nogle planer for i morgen? Jeg er helt sikker på, at vores aften bliver en god blanding af hyggelig, uformel, kærlig og festlig. Præcis som en nytårsaften bør være :-)


tirsdag den 29. december 2015

Mine julegaver

Der har været en anelse stille herinde. Først og fremmest skulle jeg lige komme mig ovenpå julekalenderen, som jo indebar et dagligt indlæg 24 dage i streg - hvilket er en rigtig stor portion mere, end jeg er vant til at producere. Dernæst har manden og jeg været ramt af regulær juletravlhed.

Juleaften var vi sammen med min familie, og vi ramte først lejligheden omkring klokken et om natten. D. 25. stod den på julefrokost ved mandens mormor, hvor vi i øvrigt fik to af mine absolutte yndlingsretter (en killer kyllingesalat og en frisk rejesalat) og gik en lang tur ved Storebælt. D. 26. smuttede vi forbi svigerfar, der holdt julefrokost. Dagen efter var der julefrokost ved min farmor og farfar (vi nåede en smule udsalgsshopping i Magasin om aftenen - jeg holdt mig dog i skindet). I dag har vi været til frokost ved mandens bedstemor og i biografen med hans mormor, søstre og kusiner.

Nu ligger jeg pakket ind i dobbeltdynen på sofaen og flader ud. Jeg skal liiige have pusten igen. I morgen har vi praktiske ting på programmet, og så skal vi have handlet ind til nytårsaften. Vi er ansvarlige for en salat og sovsen - vigtige tjanser ;-)

Jeg håber, I har haft den mest fantastiske og hjertevarme jul. Og ikke mindst at I har fået, lige hvad I drømte allermest om. Mine gaver var virkelig skønne, og jeg har samlet næsten alle på collagen herunder. Den ene gave er dog en fødselsdagsgave, men den bliver allerede taget i brug, så snart jeg får den i den rigtige størrelse. Jeg føler mig så heldig, forkælet og begavet - høhø.

Dug // Kamerastrop // Joggingbukser // Øjenskyggepalette // Brætspil // Parfume // Creme // Blush // Rensevand // Kjole // Læder- og uldjakke // Kuffert // Computerspil
Ud over de mange fine ting på collagen fik jeg også en bog, nogle stearinlys, gavekort til Magasin, gavekort til byen, nogle kageforme, en hjemmelavet nøglering og et gavekort på at komme med manden og hans bedstemor ud at spise på No. 61. Jamen... jeg siger jer, jeg var heldig med gaverne i år!

Langt de fleste er allerede taget i brug. Læder- og uldjakken er et kæmpe hit, da den er en varm udgave af min efterhånden slidte og skambrugte læderjakke. Mine forældre gav mig jakken, men de gav mig også den sindssygt flotte kjole fra Stine Goya. Først var jakken nemlig udsolgt, så købte de kjolen, og så kom jakken på lager igen. Vi har derfor aftalt, at kjolen er min fødselsdagsgave. Den er dog lige til den stramme side, så når jeg får den rigtige størrelse hjem, hopper jeg i den med det samme. Dugen, øjenskyggerne, brætspillet, cremen, blushen, rensevandet og computerspillet har jeg også allerede brugt flittigt.

Jeg er så taknemmelig for hver og en af mine gaver. Julen er altså en magisk tid, og jeg elsker at give og modtage årets julegaver. Langt de fleste, som jeg har givet til mine kære faldt i super god jord, så jeg er tilfreds.

Hvad har I fået i år? Og har I også været lidt ramt af julens efterdønninger i form af besøg og julefrokoster?

torsdag den 24. december 2015

Blogjulekalender // 24. december

Mange af jer er nok ved at lægge sidste hånd på gaveindpakningen, håropsætningen eller julebordsdækningen. Måske sidder I, ligesom jeg, og ser Disneys Juleshow. Det hører altså bare juleaftensdag til, synes jeg.

Det er jo sidste låge i min julekalender. Og i dag har jeg selv svaret på tre julede spørgsmål, så I også kan lære mig en anelse bedre at kende. Det var ikke heeelt min mening at deltage selv, men en enkelt blogger har ikke nået at sende mig sine svar. Ved nærmere eftertanke er det måske også meget hyggeligt at dele lidt ud selv, så I også kan blive lidt klogere på hende, der har fundet på tiltaget.

Med dagens indlæg vil jeg ønske jer alle den mest fantastiske juleaften. Juleaften er jo meget mere end d. 24., men det hele kulminerer ligesom lidt i aften, ik'? Jeg glæder mig til det hele. Til selskabet, til maden, til gaverne, til sangene om juletræet, til mandeljagten og til at flette fingre undervejs med min mand.

Er I juleklar? Jeg mangler at hoppe i kjolen, lægge de sidste gaver i vores store sæk og at kaste lidt make up i ansigtet. Det skal nok blive jul i år!



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Tak til alle jer bloggere, der har deltaget og svaret på mine julespørgsmål om alt fra juletræspyntning og julehumør til outfit og gaveindkøb. Og tak til alle jer, der har læst med herinde. Jeg håber, I har hygget jer med mit daglige (mere eller mindre... ahem) julekalenderindlæg. Jeg har nydt at lave det til jer, og at finde ud af lidt mere om nogle af de sejeste bloggere, som jeg selv elsker at følge med hos.
    
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Har I misset et indlæg, eller er det et, som I gerne vil genlæse, så finder I hele min blogjulekalender lige her

Rigtig glædelig jul!

onsdag den 23. december 2015

Blogjulekalender // 23. december

Lillejuleaften. Så er den helt store julefinale inden for rækkevidde. Som i mange andres hjem, så har vi brugt aftenen på at pynte juletræ. D. 23. december er manden og jeg altid sammen med den familie, som vi ikke skal fejre juleaften sammen med. I år var vi derfor ved svigerfar, hvor der blev sat stjerne på trætoppen, spillet julemusik, serveret gløgg og æbleskiver samt udvekslet gaver. Har I også visse traditioner lillejuleaften?

Jeg har ligget krøllet sammen på sofaen eller i sengen det meste af dagen. Næsten elleve timers julefrokost med kollegerne i går havde altså sat sine spor. Av for den, hvor har jeg været træt og skidt tilpas. Festen var dog virkelig sjov, så den var al dårligdommen værd :-) Jeg har nået at se julekalender, en masse YouTube-videoer, hentet den sidste pakke i den lokale Netto (altså i Swip Box, pakken er ikke købt i Netto) og lagt en plan for morgendagens program. Som altid har jeg en næsten uendelig to-do-liste d. 24. december.

Nu nærmer vi os enden på min julekalender herinde. I dag er det endnu en blogger med base i Odense, der deler lidt ud af sine julerier. Kristina Lyngsø har svaret på tre spørgsmål, så hvis I vil vide mere om hendes kreative udfoldelser i december eller hvem der pynter juletræet, så læs med her.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Kristina er en virkelig inspirerende bloggerinde, der skildrer hverdagen, kreative inputs, glæden ved genbrugsguld og alt der i mellem. Det foregår på kristinalyngsoe.dk. Kristina beskriver sig selv som lidt af et sammensat menneske - hendes hjerte banker nemlig for meget mere end ét emne. Hun er uddannet inden for biomedicin og fortsætter som Ph.D.-studerende i det nye år. Der ud over er hun vild med natur, friluftsliv og mad. For ikke at nævne, at hun har en kriblende kreativitet og skabertrang, der kommer til udtryk, når hun folder sig ud som designer. Faktisk var Kristina en af de designer, der havde ting i den butik, som jeg var medleder i sidste jul. Jeg elsker at følge med ved odenseanske bloggere, og særligt når de formår at formidle stort og småt på en ligetil og fængende måde. Det formår Frøken Lyngsø, så stik snuden ind forbi hendes blog.
   
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

tirsdag den 22. december 2015

Blogjulekalender // 22. december

Glædelig tirsdag d. 22. december. Jeg har faktisk snydt en smule med dette indlæg. Eller skal vi bare sige, at jeg rent faktisk har været forudseende og forberedt mig en smule ;-) I skrivende stund er jeg nemlig midt i den årlige julefrokost med arbejdet, som har været i gang siden klokken 12.30. Sandsynligvis er jeg midt i et dansetrin helt ude af rytme (det er jeg sådan cirka ekspert i), en iskold Baileys eller et grineflip med mine rare kolleger. Uanset hvad, så skal I ikke undvære dagens julekalender, som jeg derfor har planlagt.

Det er nok de færreste, der bruger denne tirsdag aften på julefrokost-halløj. Hvis I sumper lidt hen hjemme på sofaen, er i gang med at pakke de sidste gaver ind eller måske er midt i at kokkerer aftenens måltid, så kan dette indlæg være et bette underholdningsindslag.

Vi nærmer os jo de sidste par indlæg her i blogjulekalenderen. I dag er det en jobfælle (er det overhovedet et ord?!) som overtager ordet her på min blog. Maria er nemlig journalist og endda uddannet på Syddansk Universitet, ligesom jeg selv er.  Maria blogger en del om mode og skønhed, så jeg sneg et enkelt beauty-spørgsmål ind.

Setting Spray HER // Læbestift HER // Eyeliner HER //
Bog HER // Armbånd HER // Cashmerebukser HER//
Se hele Marias ønskeseddel HER
 Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Maria og jeg har trasket på Medietorvet samtidigt, har jeg opdaget ved at følge hendes blog, dog på forskellige årgange. Hun er den drøn seje, farverige og inspirerende blogger bag modemedmere.dk. Som navnet afslører, så fylder mode en del på Marias blog. Hendes stil er feminin, farverig, mønstret og modig. Jeg gad godt bytte garderobe med hende for en stund! Som navnet også antyder, så er der meget mere at komme efter. Jeg bliver altid inspireret af hendes beautytips, favorit-videoerne, boligindretningen og opskrifterne. Maria er i slutningen af 20'erne og bosat på Amager, hvor hun bor sammen med sin kæreste, som er arkitekt. Hvis I kan lide farver og godt humør, både på modefronten og alt der ud over, så klik jer ind forbi Mode Med Mere.
  
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Husk at I kan genlæse alle indlæg i min blogjulekalender lige HER.

mandag den 21. december 2015

Blogjulekalender // 21. december

Mandag, åh mandag. En ny arbejdsuge er skudt i gang. For mit vedkommende dog en fornøjelig kort en af slagsen, da jeg smutter til julefrokost med alle kollegerne i morgen klokken 12.30. Derefter er der dømt (næsten helt) juleferie indtil i starten af januar. Jeg kommer dog nok til at skulle arbejde nogle timer her og der, men det bliver hjemme ved spisebordet iført blødt, komfortabelt tøj, håret kaster op i en sjusket knold og med fjernbetjeningen og måske endda dynen inden for rækkevidde - lige til at holde ud ;-)

Naturligvis skal låge nummer 21 åbnes i dag. Bag den gemmer endnu en fellow odenseansk bloggerinde sig. Jeg har altså en svaghed for de seje damer, der repræsenterer min by her i bloguniverset :-) Emma har ikke altid boet i byen, men hun er flyttet hertil pga. sit studie. I kan blive klogere på, hvilken julesang, der er hendes yndlings, og hvor mange julegaver, hun skal have styr på i år.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

I starten havde jeg slet ikke fanget, at bloggeren bag emmoemmo.com hedder Emma. I meget lang tid hed hun altså Emmo inde i mit hoved. Det gør hun dog ikke. Emma er, udover at være bosat i Danmarks skønneste by, 21 år gammel og medievidenskabsstuderende. Måske derfor føler jeg, at jeg kan genkende en del af mig selv, når jeg læser med inde ved hende. Hun holder jo praktisk talt til i præcis de samme lokaler, som jeg læste til journalist i. Emma er vild med mode, kongeligt porcelæn, interiør og DIY's. Faktisk endte jeg vist for laaang tid siden inde på hendes side på grund af en DIY på en virkelig flot cardigan, som jeg dog aldrig kastede mig ud i at gøre kunsten efter. Hvis I kan lide det lidt tøsede univers tilsat modeindslag, som ind i mellem er en smule skæve (på den allerbedste måde!), så er Emmas blog sagen.
   
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave

søndag den 20. december 2015

Blogjulekalender // 20. december

Rigtig glædelig 4. søndag i advent. Det sidste lys i kransen (for mit vedkommende i stagen med filigran på, haha) er tændt, og så ved man altså, at højtidens klimaks er lige om hjørnet. Juleaften er om fire dage! For pokker, hvor går en måned dog ekstra stærkt, når man rent faktisk tæller dagene og bliver opmærksom på hver enkelt lille dato.

I dag har jeg fået pakket stort set alle julegaver ind. Jeg mangler en enkelt, som fortsat er undervejs. Det er også kun en uge siden, jeg bestilte den! Jeg fik knipset lidt billeder af julegaverne, som jeg deler med jer snart. Overvejer også at dele nogle af mine juleønsker herinde. Godt nok er det for sent som inspiration til jer, men jeg kan godt lide at se tilbage i arkiverne og minde mig selv om, hvad jeg ønskede mig (og hvad jeg fik) de forskellige år.

Lige nu kører Love Actually i flimmerbørgen. Efter min stærkeste overbevisning kan det ikke blive jul uden den film! Desværre er det TV3, der sender den, så det er en helaftensforestilling med alt for mange reklameafbrydelser. Til gengæld giver det mig mulighed for at lave indlægget her til jer - intet er så skidt, det ikke er godt for noget ;-)

Miriam er kvinden bag dagens svar på tre julede spørgsmål. I kender nok hende, og katten Frank, i forvejen. I dag får I blandt andet lov at finde ud af, hvad der kan ødelægge julestemningen hos hende, og hvordan hun tilbringer d. 25. december.



 Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Miriam er endnu en af de seje bloggerinde, der har været så sød at svare på tre af mine spørgsmål. Hun vender stort og småt såsom dating, livet som kattemor, flotte sko og studietanker inde på miriamsblok.dk. Jeg læser med, fordi Miriam tør at skille sig ud. Man får en fornemmelse af, at der ikke er så meget bullshit med Miriam. Hun skriver, hvad hun synes, og hun tør at stå ved sine holdninger. Humoren er i højsædet, og det er en god idé at tanke op med en god portion selvironi og sarkasme, før man klikker sig ind forbi Miriam. Desuden er hun en grammatiknørd uden lige (og der er sikkert en formulering eller tastefejl her i indlægget, som hun korser sig eller krummer tæer over). Sidst men ikke mindst, så udgiver Miriam skønne "hemmelighedsindlæg", hvor læsere har skrevet pinlige/kontroversielle/akavede/slibrige små hemmeligheder, som hun udgiver anonymt. Jeg lapper dem i mig! Hvis I er til en blogger, der ikke er bleg for at være ærlig, skyde sarkasme ud i bloguniverset og fortælle om sin forkærlighed for pelsdyr - i særdeleshed Frank - så er Miriams Blok noget for jer.
  
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave

lørdag den 19. december 2015

Blogjulekalender // 19. december

Lørdag aften. Ah. Roen har sænket sig, efter manden forsvarede sin ph.d.-afhandlingen i går og blev fejret godt og grundigt. Nu kan det altså for alvor blive jul her i vores lille hjem, uden småstress og en lidt for stor arbejdsbyrde. Jeg skal arbejde mandag og tirsdag i næste uge, og så går julefrokosten i gang tirsdag middag. Så om lidt er det for alvor jul og juleferie. Heldigvis har jeg styr på alle julegaverne (den sidste skal dog lige komme frem med posten), så jeg behøver ikke at bekymrer mig alt for meget på den front. Den sidste adventsgave til manden blev også købt i dag. Så den ligger klar under vores minijuletræ og venter på, vi står op i morgen.

Her til aften har vi fladet helt ud. Begge godt brugte efter gårsdagens arrangement(er). Jeg har fået pakket over halvdelen af julegaverne ind. Jeg elsker gaveindpakning, og jeg kan ikke lade være med at gøre en smule ud af det. Tænker, jeg viser jer årets "tema" herinde, når alle gaverne er pakket ind. Navy, lyserød og hvid er vist kodeordene. Og så lidt dimseri på hver pakke, naturligvis.

Låge nummer 19 gemmer på Signe, som er en virkelig god mommy-blogger. Hendes blog indeholder dog meget mere end det. I dag kan I finde ud af, hvilken gave, Signe har givet, som har været den bedste. Og I kan blive inspireret til nogle megafine kreative julesyslerier. Enjoy :-)

Se adventskransen HER // Se glitterjuletræer HER
 Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Signe er nok bedre kendt som PlumMum herinde i blogverdenen. Hun er gift med Kasper og mor til Blommen og lillesøster - sidstnævnte er Signe på barsel med i øjeblikket. Når hun ikke lige holder øje med og bruger tiden på de to krudtugler, så skriver hun løs på plummum.dk. Børnene fylder naturligvis en del på bloggen, men Signe skriver så godt og laver indlæg, der er interessante nok til, at en ikke-mommy som jeg har lyst til at følge med. Det er intet under, at Signe formår at formidle godt på sin blog. Hun er nemlig uddannet inden for (og når hun ikke er på barsel beskæftiger hun sig med) kommunikation. Emner som mad og kreative DIY's optager også Signe, så den slags får også spalteplads ind i mellem. Hvis I tiltrækkes af en familielivsstilsblog krydret med mad og krea-indslag, så er Signes blog et klogt sted at kigge forbi.
 
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave

Find alle julekalenderindlæg lige her.

Blogjulekelaneder // 18. december

I går overstrålede virkeligheden altså min "pligt" som blogger. Jeg var gået i gang med at planlægge gårsdagens julekalenderlåge, da jeg godt vidste, at i går blev en travl dag, som krævede alt mit nærvær. Desværre blev jeg aldrig færdig med indlægget, og derfor kommer det først nu. Der kommer naturligvis afsnit nummer 19 i aften, så vi ikke halter bagefter herinde.

Min mand forsvarede sin ph.d.-afhandling i går. Det var virkelig sejt at høre ham fortælle om sin forskning. Dernæst var der reception, som jeg havde en del ansvar for praktisk (anrette kage, chips og sandwiches, åbne champagne, flytte rundt på borde og stole osv). Han fik en masse gaver, som vi brgte det meste af eftermiddagen på at køre hjem og derefter at åbne. Om aftenen var vi omkring tyve mennesker, der var ude at spise. Jeg regnede med, at det ville være relativt hurtigt overstået, så vi var hjemme igen senest klokken 21. Sådan gik det dog ikke helt ;-) Der var god, festlig stemning, og vi sad et par stykker tilbage indtil omkring kl 23. Da vi ramte lejligheden, gik jeg omkuld.

Indlægget, som skulle have været på bloggen i går, er med Alexia Dahl. Hun svarer på, om hun bliver glad eller irriteret, når juletingene rammer butikkerne i oktober, og hvilke juleretter, hun elsker.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Alexia er en farverig sjæl, bosat på Vesterbro, med et hjerte, som banker for rockabilly! Hun arbejder med hjemmesider, og så deler hun lidt ud af sit liv på alexiadahl.com. Ofte skriver hun sjove lister, inspirerer med flotte 50'er kjoler, bryllupstanker (huner for nyligt blevet forlovet), en smule om skønhed og en masse andet. Jeg er vild med, at Alexia tør at skille sig ud. Ikke alle har mode til rødt/orange hår, strutkjoler og smæk på farveskalaen. Det er altid hyggeligt at klikke sig ind forbi, uanset om hun deler kjoleinspiration eller anekdoter om sin kat Balder. Hvis I er til farver, godt humør og en kvinde, der tør at stå ved sine holdninger og dele ud af dem, så er Alexia Dahls univers noget for jer.
 
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

torsdag den 17. december 2015

Blogjulekalender // 17. december

Jeg når det, jeg når det, jeg når det. Indlægget kommer sådan rundt regnet et mulehår før, vi ikke længere skriver d. 17. december. I morgen forsvarer manden ph.d., så jeg har brugt en god del af aftenen på at bage og dekorere kransekage. Den første portion, som jeg bagte tidligere på ugen var nemlig uspiselig. Heldigt nok, at jeg ikke kunne holde mig fra en smagsprøve, så jeg kunne konstatere, at de ikke skal på bordet til receptionen i morgen :-)

Desuden har jeg fået sendt årets omgang julekort afsted, så jeg krydser fingre for, at Post Danmark kan hitte ud af at levere dem relativt tjept (når de nu har kostet mig 10 kroner stykket at sende ud!).

Nok om kransekagebagning og julepost. Det er blevet tid til den 17. låge i min lille julekalender. En uge til juleaften. Av, hvor går tiden hurtigt. I dag får i lov at lære seje Julie lidt bedre at kende. Læs med, hvis I er nysgerrig på hendes bud på det perfekte outfit til årets julefrokoster eller hendes favoritjulepynt.

Husk at I kan finde alle låger i blogjulekalenderen liger her.


Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Julie er mode- og livsstilsblogger med base nord på (aka. i Aalborg). Hun har hamrende god stil, og hun deler ud af den inde på itsmypassions.dk. Det er ikke kun de nyeste modekøb, der får lov at fylde på hendes side. Julie blogger også om bolig, skønhed og mad. Modemæssigt inspirerer hun mig ofte ved "Would love to wear" eller ønskekøb. Hun sætter det op i fine collager, så man som læser lynhurtigt kan spotte, om der er noget, der frister. Stilmæssigt er Julie ret simpel og dygtig til at sammensætte ret enkle komponenter i sin garderobe til helstøbte og fine outfits - til tider tilsat et lille splash af farve i form af en taske, jakke eller accessories. Hvis I kan lide shoppingønsker, livsstilsskriblerier og det enkle med et twist, så kig forbi Julies blog.
 
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

onsdag den 16. december 2015

Blogjulekalender // 16. december

Så for pokker - Ser I håndbold?! Jeg sad og så kvindelandsholdet med min mand og hans kammerat. Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle følge nøje med i kampen, eller at den skulle slutte så sent. Den var dog alt for spændende til, at jeg kunne koncentrere mig om dette indlæg. Og så gik den jo i forlænget spilletid. Jeg har altså lidt ondt af de danske kvinder, som kæmpede en brav kamp for så at tabe med et enkelt mål.

Det skal dog ikke handle om nationalfølelse, landshold, sportspræstationer eller andet, der bare lugter af motion. I stedet skal det handle om min blogjulekalender, som jo faktisk snart er et overstået kapitel. Det er en udfordring at få blogget hver dag, og jeg har sjældent tid til at få planlagt indlæg i god tid. Som regel sidder jeg og skriver indlægget, umiddelbart før jeg udgiver det. Men det er en skøn udfordring, og jeg er vild med at få pustet lidt liv i mit lille hjørne af det store internet.

I dag giver jeg ordet til en fellow odenseaner. Jeg har lidt et svagt punkt for  bloggere, der komme fra samme by, som jeg selv gør. Der er ligesom en eller anden fællesnævner, som gør bloggen endnu bedre at følge. Ditte K er mor til Marius og Frede, og hun er på barsel lige nu. Her i indlægget løfter hun sløret for, hvad der er det bedste ved julen, og hvilke tre sange, hun ville smække på afspilleren, hvis hun blev hyret som DJ ved en julefest.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Ditte Kirk er damen bag bloggen dittek.nu. Faktisk faldt jeg oprindeligt over den seje bloggerinde på et helt andet medie - nemlig på Instagram. Tilfældigt endte jeg inde på #barselsknold (jeg aner vitterligt ikke, hvordan jeg havnede der). Ditte havde et billede liggende i strømmen, og jeg kiggede forbi hendes konto. Det tog mig ikke mange minutter at klikke mig ind på hendes blog, og så har jeg fuldt fast med derinde lige siden. Ditte blogger om livet som barslende og mor til 5-årige Marius og lille baby-Frede. Hun skriver rigtig godt, og så har hun en herlig umiddelbarhed og ærlighed, som jeg synes gør en blog ægte. Hvis I kan lide babyglimt, barselstanker, humor, ærlighed og ordjonglering, så er Dittes blog noget jer.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

tirsdag den 15. december 2015

Blogjulekalender // 15. december

Om lidt er d. 15. december et overstået kapitel. Hvis I ikke er krøbet til køjs endnu (det gør jeg altså selv om lidt), så er her lidt aftenlæsning i form af endnu en låge i min blogjulekalender. Selvom mine øjenlåg er tungere end tyngdekraften tillader lige nu, så vil jeg ikke snyde jer for dagens indlæg.

Min tirsdag har været proppet med et møde, arbejde, oprydning og julehygge ude ved en veninde. Vi lavede fine ting i perler, som jeg regner med at bruge til årets gaveindpakning :-) Jeg er lige trådt ind af døren, så det har været en lang dag med fuld fart på. Heldigvis har det været (altså lige undtaget oprydningsdelen) rare ting, jeg har spenderet min tid på.

I dag skal I høre lidt mere om en helt normal jul. I hvert fald er det bloggerne bag De Nornale, som åbner lidt op for deres juletanker. Det er Sebrina, der har forfattet svarende, så de tre ønsker til sidst er hendes. Læs med, hvis I vil vide, hvordan familien prøver noget nyt d. 24. december, og om de har haft nogle julekatastrofer.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Sebrina, Nicolai, Aya og Alvin. Og så lige hunden Nellie. Det er medlemmerne af den skønneste familie og folkene (nok især de to voksne, haha) bag bloggen denormale.dk. Alene navnet på bloggen fangede i sin tid, for flere år siden, min opmærksomhed - for hvem vil ikke gerne vide lidt mere om den der helt normale familie?! Både Sebrina og Nicolai laver indlæg til bloggen, og det synes jeg er en af de største styrker. Man får både lov til at komme ind i hovedet på hende og ham, og det giver tit nogle anderledes perspektiver på de emner, som de skriver om. De når omkring alt fra hund, sport og legetøj til outfits, hverdagsglimt, ærlige indlæg, livet i provinsen (eller i hvert fald Solrød Strand) og historien om Sebrina og Nicolai som par. Stemningen på bloggen er umiddelbar, nede på jorden og rigtig rar. Hvis I har lyst til at komme lidt om bag facaden i en helt normal families liv, så er De Normales blog et besøg værd.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

mandag den 14. december 2015

Blogjulekalender // 14. december

Jeg når lige at smide dagens blogjulekalenderlåge herind, før mandag d. 14. december er forbi. Og hvilken mandag!? Det blev dagen, hvor jeg fik styr på samtlige julegaver (og gaver til mandens ph.d.-forsvar) inden for tre timer. Kun to var købt på forhånd. Jeg elsker at handle lige netop julegaver i fysiske butikker. Der er så flot inde i byen med alle julelysene, og jeg kan gå og spekulere over, om det mon skal være det ene eller det andet, der skal ligge under juletræet. Men sørme om ikke flere af de gaver, som jeg havde udtænkt, var umulige at opdrive. Jeg har vel købt næsten halvdelen på webshops i år, hvoraf nogle dog er bestilt og betalt gennem den fysiske butik. Nu krydser jeg fingre for, at det hele når frem :-)

I dag er det Thea, der har svaret på tre julespørgsmål. Hun blogger en del om forbrug, så jeg har spurgt ind til netop det emne - her midt i overforbrugets højtid. Thea sendte lidt billeder med fra sit "julehjem" - dem kan I se nederst i indlægget.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Thea er den seje kvinde, der står bag bloggen ganskeenkelt.dk (og i øvrigt også langsomtliv.dk). Jeg har fuldt med i lang tid på hendes blog, som jeg aldrig bliver træt af. Thea er nemlig garant for gennemarbejdede indlæg, der altid inspirerer eller giver stof til eftertanke. Hun blogger en del om mode, nærmere betegnet at skabe sig den perfekte garderobe, hvor holdbarhed og bæredygtighed er nøgleord. Snart går hun i gang med at skrive sit speciale - uddannelsesmæssigt bevæger hun sig indenfor psykologi, design og forbrug. Så hendes uddannelses går perfekt i spænd med bloggens fokus. Thea var, sammen med Trine Lykke, en af drivkræfterne bag, at jeg lagde en shoppingstrategi sidste år. De to har netop annonceret et samarbejde i det nye år, som jeg er spændt på at lære mere om. Hvis I trænger til lidt garderobe-, og forbrugstanker, så er Theas blog virkelig et besøg (eller mange!) værd. Hun er altid sød og interesseret, når man efterlader en kommentar til hendes indlæg.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.




søndag den 13. december 2015

Blogjulekalender // 13. december

Glædelig 3. søndag i advent og Luciadag! Jeg synes, der er noget helt særligt over Lucia-traditionen. Det er så smukt med luciaoptog, og i min folkeskoletid brugte jeg da et utal af decembereftermiddage og -aftener på at være med i skolens luciaoptog. Vi optrådte på de lokale plejehjem og naturligvis for alle skolens elever, og jeg ELSKEDE det, fordi jeg elsker julen, de smukke salmer og levende lys. Tiden med luciaoptrædener er i hvert fald fyldt med gode minder - selvom jeg aldrig blev valgt som luciabrud (nok primært på grund af min knap så rene klang, haha). Har I også minder med Lucia?

Her til aften skal manden og jeg ud til hans mor. Hun har inviteret os, mandens to søstre og den enes kæreste på en omgang flæskesteg med hele pibetøjet til. Og det siger vi altså ikke nej tak til! Mon ikke vi også tænder flimmerkassen og håber på de danske damers håndboldevner rækker til at slå de svenskes? Det kunne jeg godt forestille mig.

Bag dagens julekalenderlåge gemme Matilde sig. Hun er sej, stærk og inspirerende! Matilde blogger en del om motion og sundhed, så et enkelt spørgsmål var i den retning. Hvis I vil vide, hvor meget hun tænker på sundhed her i juletiden, eller hvad hendes bedste juleminde er, så læs med.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Matilde er nok bedre kendt som Helse Matilde. Hun driver en drønsej blog, helsematilde.com, hvor hun deler ud af stort og småt. Jeg synes, det er så inspirerende, når bloggere tør åbne op - og det tør Matilde! Hun blogger en del om træning, sundhed og opskrifter, men fra tid til anden åbner hun også helt op og skriver om livets sårbarheder. Blandt andet om kærestesorger og savnet til sin afdøde bror. Derfor føler jeg som læser af bloggen, at jeg kender Matilde på både godt og ondt. Hun er ærlig, og så er hun helt vildt sej, hvad træning angår. Gid jeg havde bare en brøkdel af den motivation og passion, hun lægger for dejen i træningscenteret. Hvis I også kan lide en blog, der både indeholder det sure og det søde, det sjove og det triste, så kan I helt sikkert lide Matildes.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Blogjulekalender // 12. december

Så skete det! Der udkom ikke noget indlæg i går, fordi jeg fik langt mere travlt, end jeg havde forudset. Det er jeg selvfølgelig ked af - til gengæld kan I glæde jer over hele to indlæg denne 3. søndag i advent. Først gårsdagens, som er dette, og så endnu et i aften.

Jeg håber, I har en rigtig god weekend og får suget mest muligt ud af søndagen. Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan for at blive tanket op og klar til endnu en arbejdsuge. Om lidt smutter jeg til fødselsdag ved en venindes søn, som fylder 1 år. Det skal nok blive festligt og rigtig hyggeligt.

Inden jeg drøner ud af døren, vil jeg lige give Louise lidt plads her på bloggen. Hun er kvinden bag en skøn boligblog, så jeg har fundet lidt spørgsmål i den kategori. Enjoy :-)

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Louise, som lige har gjort os klogere på en budgetvenlig julestemning og sin smag i julepynt, blogger på livingonabudget.dk. Hun er 30 år, mor, kæreste og hundemor til to søde hunde. Jeg er vild med Louises blog, fordi der ofte er fifs til budgetvenlige bolig- og livsstilsting. Og hvem kan ikke lide et godt tilbud eller DIY-guides? Det kan jeg i hvert fald! Louise er dygtig til at formidle sin passion for interiør, livsstil, boligindretning og kreative sysler. Ud over at blogge løs, så driver hun en webshop, hvor hun blandt andet udarbejder logoer og andet grafisk. Kreativitet er ikke en mangelvare hos Louise! Hvis I elsker gode idéer til boligen, en blogger som er nede på jorden og med begge ben plantet i mulden ude på landet, så skal I følge med hos Louise.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

fredag den 11. december 2015

Blogjulekalender // 11. december

Jubiii, så blev det weekend. Er I weekendklar? Det er jeg i hvert fald. Og jeg går den dejligste, omend lidt travle, i møde. I dag var jeg ved frisøren. Så nu er manken blond igen, og jeg er klar til fødselsdage, julefrokoster, juleaften og nytårsaften i den kommende tid. Det er altid dyrt at få fikset lokkerne, men det virkelig også rart at få det gjort! I morgen skal jeg have købt en gave til min venindes søn (og måske få begyndt på de der julegaver, ahem), og i morgen aften skal jeg til fødselsdag ved min fætter. Søndag skal gå med at fejre en venindes søn, der fylder et år, og aftenen skal tilbringes ved svigermor, der har inviteret på flæskesteg.

Efter en tur i frisørstolen fik jeg shoppet en smule. Jeg har længe været vild med den dybe, mørkegrønne farve. Så da jeg så en fin kjole med grove blonder i netop den farve, så måtte den med hjem. Den var til halv pris, så jeg slap kun 100 kroner for den. Det bedste af det hele er dog, at der er plads til rigeligt at spise i den :-) Kjolen er perfekt til at kunne fungere som hverdagskjole med sneakers, tykke strømpebukser og en grov cardigan til og som festkjole med lidt smykker og måske lidt hæl på skoene.

I dag er det Miss Jeanett, der har været så sød at svare på mine tre spørgsmål. De fleste af jer kender hende nok i forvejen. Hvis I er fra Odense, som jeg selv er, så kan I i hvert fald næsten ikke have undgået at stifte bekendtskab med hendes blog. Læs med, hvis I vil vide lidt om det perfekte outfit til julen, og hvordan hun helst tilbringer en snevejrsdag.

Se flere af Jeanetts ønsker lige HER


Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Miss Jeanett, eller rettere sagt Jeanett Drevsfeldt, er en af de mest garvede bloggere her i landet. Hun har blogget i mange år efterhånden på missjeanett.dk, og til at starte med var bloggen især fokuseret på mode. Det er den stadigvæk i høj grad, for man kan altid finde bud på fine, festlige og farverige outfits til bryllupper, julefrokoster, sommerfester eller andre begivenheder inde ved Jeanett. Mode er dog ikke det eneste, der optager den odenseanske blogger. Der er fyldt med rejser, personlige indlæg, mommy-stuff (Jeanett er mor til søde Bella), konkurrencer, boliginspiration og en gang i mellem et politisk indspark, da hun er forlovet med et af byens byrådsmedlemmer. Hvis I ikke allerede følger med inde ved Miss Jeanett, så skynd jer at gør det :-)

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

torsdag den 10. december 2015

Blogjulekalender // 10. december

Godaften! Jeg er helt baldret i dag. Først og fremmest har jeg været på job, men jeg nøjede med mine fire timer i dag. Til gengæld besluttede jeg mig for at smutte i fitness her til aften og være med på et hold (BodyAttack), som jeg ikke har kastet mig ud i i næsten et år. Jeg skal da love for, at det kan mærkes på konditionen, hvor lidt jeg har motioneret på det sidste. Men nu kom jeg af sted, og det er jo som altid drønlækkert, når det er overstået. Dog frygter jeg en del for min mobilitet og graden af ømme muskler i morgen ;-)

Det skal handle om endnu en dygtig bloggerinde i dag. Julie Monberg har jeg først for nyligt opdaget, men jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle være med i min julekalender. Som I kan se på hendes svar, så er hun sprudlende, fuld af ord, og hun har virkelig noget på hjertet. Hvis I vil lære hende lidt bedre at kende om finde ud af, om hun nogensinde har troet på julemanden, så læs med.

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Som sagt er Julie Monberg et relativt nyt blogbekendtskab for mit vedkommende. Jeg er SÅ glad for, at jeg nåede at finde frem til hende digitale univers juliemonberg.dk, inden denne julekalender er omme. Julie er 26 år, fotograferings-entusiast, livsnyder og cand. mag. i designledelse, og så bor hun sammen med sin forlovede i Kolding. I den nærmeste fremtid skal hun giftes, finde sin rette hylde som færdiguddannet, finde bolig - så der er grund til at følge med på hendes blog, uanset om man er til bryllup, personlige indlæg og karriereovervejelser eller boligtanker. Jeg sluger det hele råt! Julie har en masse på hjertet og ikke er bange for at give en lille flig af sig selv på sin blog. Variationen og kvaliteten af indlæggene er noget af det, der tiltaler mig - og så virker Julie som en, man virkelig godt gad være veninder med :-)


Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.


Jeg håber, I har haft den skønneste 10. december. Kryds lige fingre for, at jeg kan komme på benene og kravle af sted på job i morgen trods muskelsmerter, ik'? Det kunne være rart ikke at være totalt bevægelseshæmmet.

onsdag den 9. december 2015

Blogjulekalender // 9. december

I dag bliver julekalenderen til en omgang godnatlæsning. Jeg har været i gang stort set siden klokken ni i morges, så der har ikke været tid til at brygge et ordentligt indlæg sammen til jer før nu. Heldigvis har jeg afleveret en freelanceopgave her til aften, så der er lidt mere luft i mellem punkterne på to-do-listen for de kommende dage.

Jeg håber, I har haft en skøn 9. december. Jeg begriber virkelig ikke, at vi snart er halvvejs i nedtællingen til juleaften. Særligt ikke, når jeg endnu ikke har købt en eneste julegave, haha. Jeg må vist få kigget i lidt butikker snarest.

Nu overlader jeg ordet til kæresteparret Sidsel og Lasse. Det er Sidsel, der står bag svarene, men man får også et indblik i Lasses måde at holde jul på, og hvad de begge ønsker sig :-)

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Mange af jer kender nok allerede til hele Bloglands kærestepar. Jeg elsker, når en blog skiller sig lidt ud fra mængden, og det gør Sidsel og Lasses. Bare det, at de er et par og samtidigt blogger på samme domæne gør deres blog sidseloglasse.com unik. De bor i Aarhus, hvor de begge for nyligt har taget hul på livet med fuldtidsjob efter mange år som studerende. Sidsel og Lasse startede egentligt som "Lasses sager", hvor Lasse var hardcore modeblogger. Efterhånden kom Sidsel med på vognen, og bloggen handler stadig en del om mode, men de runder også mange andre emner. Hvis man har lyst til at følge et kærestepar, der blogger løs om rejser, deres by, mode, opskrifter, forskellen på jyder og københavnere, langdistanceforhold og meget andet, så er deres blog stedet for dig :-)

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

tirsdag den 8. december 2015

Blogjulekalender // 8. december

Som I nok allerede har gættet, så er dette endnu et indlæg i min julekalender. Jeg håber, I synes det er fedt at lære en masse forskellige, seje bloggere lidt bedre at kende. Jeg har i hvert fald stor fornøjelse ud af at lave indlæggene til jer, og jeg er selv ret nysgerrig på alle de julede spørgsmål, som jeg har stillet de deltagende. Husk at I kan finde alle tidligere afsnit i blogjulekalenderen her.

I dag skal vi vende snuden mod Aarhus (jeg synes altså stadig, det ser mere rigtigt ud at skrive Århus). Her holder Mia Gardum til, som jeg selv elsker at følge med hos. Hun er bloggeren bag dagens tre svar. God fornøjelse med dem :-)

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.


Mange af jer kender nok allerede Mia Gardum og hendes blog gardum.com. Mia skriver om lidt af hvert og deler sine perspektiver på stort og småt fra den jyske storby :-) Særligt fylder mode, plantebaseret kost, velvære, beauty og personlige tanker en del på Mias blog. Jeg er vild med, at hun både mestrer de dybe, personlige indlæg og de mere moderelaterede og hurtigt læste indlæg. Kodeordene for Mia Gardums garderobe er sort, grå, navy og ret strømlinet. Og så har hun en særlig svaghed for jakker. Jeg vil helt klart anbefale jer at følge med i den seje, jyske bloggers digitale skriblerier.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

mandag den 7. december 2015

Blogjulekalender // 7. december

Hvordan er det allerede blevet d. 7. december?! Vi følger næsten med på kalenderlyset i år, jeg har været forbi min farmor og farfar med min og mandens ønskeseddel her til eftermiddag (det endte med Faxe Kondi, nødder og to fine hyanciter fik jeg med hjem), og jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal give folk i julegave. December er for alvor i gang, og den ene dag æder den anden, synes jeg.

Nok om min mandag. Nu er det en anden blogger, der skal jule lidt om jer :-) I dag er det Jeanette Hardis, som er fellow odenseaner, der lukker op for sit julehjerte og indvier jer i julepyntning, favoritterne inden for julekalendere og naturligvis, hvad hun håber på, der gemmer sig bag det glitrende papir på årets julegaver.

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

I dag er det Jeanette Hardis, der er inviteret ind på min blog. Når hun ikke er midt i sin specialeslutspurt (hep hep!), så blogger hun flittigt på letsblogsomeshit.dk. Noget af det, jeg er faldet for ved hendes blog er, at hun deler mange glimt fra Odense. Selvom hun ikke er "ægte indfødt" fynbo, så lader hun til at være faldet ret godt til her i Fyns hovedstad ;-) Jeanette er en ung kvinde, der bor sammen med sine kæreste og deres to hunde. - så langer hun sit speciale i Designledelse over disken inden længe. På bloggen deler hun out fits, personlige tanker, opskrifter på drinks, boliginspiration og sjove gifs. Desuden er jeg overbevist om, at Jeanette og jeg sagtens kunne dyrke lidt julekalendere sammen - vi har i hvert fald ret ens smag på det punkt :-) Uanset om I bor i Odense eller ej, så er Let's Blog Some Shit uden tøven et klik værd.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

søndag den 6. december 2015

Blogjulekalender // 6. december

2. søndag i advent og sjette julekalenderlåge her i mit lille hjørne af internettet. Som I kunne læse i mit indlæg fra tidligere i dag, så har hovedet været en anelse tungt i dag - men julebarometeret er stødt stigende, nu hvor det andet lys i årets adventsdekoration står i lys lue her til aften. Lige nu kører der landsholdshåndbold i flimmerkassen, og jeg har stadig både min lakridsjulekalender og et stykke fra Summerbird julekalenderen tilbage. Helt igennem skøn afslutning på weekenden.

I dag er tvillingemor, badass blogger og dullegrejselskende Mette Marie Lei Lange, som fortæller om søde sager, julefilm og sine tre største juleønsker.


Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Mette Marie krænger sine fantastiske formidlingsevner og sin skønne humor ud på bloggen twinpeaks.dk. Det er en af de bloggere, som jeg er faldet hurtigst for, og som jeg har holdt ved lige siden. Jeg er vild med den variation af emner, der bliver endevendt i hendes digitale univers lige fra - og så der propfyldt med gode grin og sønderjysk nede-på-jorden-hed. Jeg vidste godt på forhånd, at vi begge har en forkærlighed for søde sager og sætter pris på en god gang godter, men det viste sig, at vi også deler filmsmag. I hvert fald er vi enige om, at Love Actually er den dejligste julefilm. Hvis I ikke allerede læser med inde ved Mette Marie, så burde I skynde jer derind.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Lidt om pakkekalender, tømmermænd og julemarked

Som overskriften afslører, så er indlægget her lidt af en blandet landhandel. Jeg tænkte bare, at tingene hver for sig ikke helt kunne bære et indlæg, så derfor røg de ned i en suppedas sammen :-)

I går var jeg til årets første julefrokost. Det var sammen med ni rare mennesker, som jeg har læst fag sammen med på universitet. En del af dem har jeg ikke set rigtig længe, så det var virkelig hyggeligt og festligt at blive opdateret lidt på hinandens gøren og laden. Maden var bestilt ude fra, vi medbragte alle sammen gaver til pakkespil, og så havde jeg købt en mandelgave og taget en mandel med, der blev smuttet og proppet i det ene portionsglas med ria ala mande. En helt nede på jorden og rigtig god aften.

Jeg var endda så fornuftig at cykle hjem og krybe i køjen, da de andre tog ud i nattelivet. Alligevel har den festlighederne sat sig i hovedet på mig. Av for filan, hvor kan sådan en julefrokost gøre ondt på øverste etage. Og jeg holdt mig endda fra snapsene! Derfor var jeg meeeget langsom om at komme ud af dobbeltdynen og i gang med dagens aktiviteter. Manden var endda så sød at hente min pakkekalendergave, så jeg slap for at stå op og hente den under minijuletræet. Jeg får simpelthen de dejligste gaver fra to af de bedste damer. Se selv her, hvad jeg har fået d. 2., 3., 4., 5. og 6. december.






Lidt senere på dagen trængte min krop til en gang junkfood, så manden og jeg kørte ud efter et nemt måltid. Efter lidt brændsel i systemet hoppede jeg i bad og kom i noget andet tøj end min julesweater og joggingbukser (thank god for drive-in, hvor ingen skal se ens sølle outfit og fedtede hår!). Manden og jeg cyklede ind til byen, hvor vi traditionen tro besøgte H. C. Andersen Julemarkedet. Vi købte ikke andet end lidt varmt at drikke, men der er så pænt og julet, at det er et besøg værd. De små boder, julelysene, alle de sjove ting, man kan købe og duften fra alle de skønne snacks. Vi overvejer at lægge vejen forbi igen i næste weekend - muligvis kombineret med et besøg på Møntergården, som min mand ikke har været inde på.




Jeg håber, I har haft en skøn 2. søndag i advent indtil nu. Jeg er livet betydeligt op efter gåturen ude i den friske luft. Vi rundede også lige Magasin, inden vi cyklede hjem igen, hvor jeg forkælede mig selv med to nye eyelinere og en "blyant"spidser til make-up. Indtil nu har jeg brugt en gammel, smårusten sag fra min tid, hvor jeg var vild med Diddl - den har vel i omegnen af femten år på bagen, så jeg tænkte, det var tid til at købe en, der faktisk er lavet til formålet, og som ikke er sløv og smårusten :-)

lørdag den 5. december 2015

Blogjulekalender // 5. december

God lørdag eftermiddag - og glædelig 5. december. Sørme om der ikke gemmer sig endnu en dygtig blogger i min blogjulekalender. Jeg nyder virkelig at lave den her julekalender, fordi jeg får en snert mere af vide om nogle af de bloggere, jeg elsker at følge med hos.

Det er en helt stille og rolig lørdag her i hytten. Manden er taget af sted for at spille håndboldkamp, og jeg har allieret mig med lidt julebag, et stort krus julethe og dynen. Ikke helt skidt måde at tilbringe lørdagen på! Jeg kan dog ikke sidde her hele dagen, da jeg skal til årets første julefrokost i aften - så jeg skal lige forbi supermarkedet efter lidt drikkelse og have pakket gaver ind til pakkespil og mandelgaven.

I mens jeg tuller rundt herhjemme og gør mig julefrokostklar, så kan I lære Trine Lykke lidt bedre at kende :-)

Trine Lykkes ønsker: Høns og hønsehus HER // Ramme HER // Contour palette HER
Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville have Trine Lykke med i min blogjulekalender. Hun er mor til to, og så kører hun bloggen denlillerecessionista.dk. Trine er en af de bloggere, der har inspireret mig mest. Hun blogger om mode, forbrug, shoppingstrategi, strukturering af garderoben, hjemmelavet strik og om sit familieliv. Sidste år kørte jeg en shoppingstrategi, inspireret af Trine, som fik mig til at mærke efter og tænke en ekstra gang, før jeg hev noget med hjem fra (web-)butikkerne. Hendes overblik over sin garderobe, de uendelige kombinationsmuligheder, og hvilke fremtidige køb, der vil binde det hele endnu bedre sammen er ganske enkelt imponerende. Hvis I trænger til både inspiration og tid til eftertanke på modefronten, så klik forbi Den Lille Recessionista.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Trine Lykke sendte i øvrigt de fineste billeder, som oser af julestemning. Så dem skal I absolut ikke snydes for. Enjoy :-)





fredag den 4. december 2015

Blogjulekalender // 4. december

På en eller anden måde, så flyver dagene altså ekstra hurtigt forbi hovedet på mig, når man tæller dem. Det kan jeg jo ikke undgå her i december med pakkekalender, kalenderlys, papjulekalendere, slikjulekalendere og julekalendere i tv.

Nå, men det er jo blevet tid til fjerde afsnit i min blogjulekalender. I dag er det en sej, århusiansk bloggerinde, der besvarer tre spørgsmål. Jeg overlader straks pladsen herinde til Emma Martiny.

Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

I dag er det Emma Martiny, der har ladet mig blive lidt klogere på hende. Hvis I ikke allerede følger med, så ville jeg skynde mig over på hendes blog emmamartiny.dk. Jeg har selv fulgt med i en del år, og jeg elsker at se en bloggers udvikling og følge med i både op- og nedture. Med årerne har vi faktisk også fået lidt tilfælles - nemlig vores interesse for kommunikation og journalistik (Emma overvejede kraftigt journalistvejen). Hun får mig ind i mellem også til at savne Aarhus, hvor jeg jo har boet i et halvt år under min praktik på DR. Emma er drønsej. Hun er kogebogsforfatter, kommunikationsstuderende, virkelig dygtig inden for dullegrej, yoga- og løbetursfan og vild med chokolade og kaffe. På bloggen deler Emma Martiny både stort og småt. I hendes digitale univers er der plads til både personlige indlæg, tonsvis af savlfremkaldende opskrifter, beauty tips, videoer, rejseglimt og månedlige favoritter.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

torsdag den 3. december 2015

Blogjulekalender // 3. december

Så blev det 3. december. Jeg er øm overalt i kroppen, da den har stået på julekagebagning og hygge med søde Tine i næsten otte timer i dag! Nu er der så også kager og snacks til julemåneden, som jeg tænker at vise frem en af de kommende dage. For en gangs skyld lykkedes alle de ting, vi kastede os ud i, haha.

I dag skål tredje låge i min blogjulekalender åbnes. Ikke bare én men hele tre blogger, der sammen driver den skønneste boligblog får ordet.



Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Camilla Marie, Tatiana og Mette deler ud af deres passion for design, boligindretning og alskens interiør på bloggen homesick.nu. Desuden har de alle tre en bachelorgrad i Designkultur & Økonomi. De skriver selv, at deres blog både har til formål at inspirere, men også at de selv bliver inspireret. De blogger på skift, og indlæggene er altid flotte og propfyldt med blandt andet lækre designs, DIY's eller tips til lækre produkter på hjemmesider. Jeg er ikke selv i nærheden af at være så kreativ indretningsmæssigt som disse tre damer, så jeg bliver altid imponeret og inspireret over deres indlæg. I dag er de alle tre inviteret indenfor hos mig for at svare på tre julede spørgsmål.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

onsdag den 2. december 2015

Min første dag i december

Hvis I ikke allerede havde gættet det, så er jeg gigantisk julefan. Derfor var i går også en dag, hvor der var skruet ekstra op for hyggen og julestemningen. 1. december er der en masse traditioner, som sætter ind hos mig. Den står på pakkekalender, julekalendere (af den spiselige slags), kalenderlys og tv-julekalendere.

Jeg fik fotodokumenteret lidt af min dag, som jeg vil dele med jer herinde. Hvad jeg ikke lige fik fotograferet var min nye julesweater, som jeg tilbragte hele morgenen og aftenen i. Jeg var usandsynligt tæt på at tage blusen på på arbejdet, men da jeg kun har været ansat i et halvt år, så havde jeg ikke lige et begreb om, hvor meget der blev gået til den rent julemæssigt på kontoret. Så jeg turde ikke tage chancen, haha. Der var dog både levende lys, julepynt og pebernødder på arbejdet - sweateren kan nok godt komme i brug en dag her i julemåneden.

Dagens pakkekalendergaver var fra min søde veninde Trine

Manden overraskede mig med at have købt en 1. december-gave

Gaven fra Trine indeholdt den fineste bog med sjove juleideer og et stykke chokolade. Manden havde købt en smuk krukke fra Royal Copenhagen. Den er tiltænkt årets julebag, så den bliver propfyldt i morgen. Jeg er SÅ glad for den
Mine forældre har givet manden og jeg hver vores "Lakridsmas"-kalender. Jeg har givet manden kalenderen fra Summerbird i adventsgave - der er to stykker i hver låge, så jeg får også selv lidt ud af den, haha


Jeg elsker at have et minijuletræ i stuen. En del af pynten har særlig betydning, da det er købt lige efter vores bryllup, på vores bryllupsrejse, på et udlandsophold eller andet. Og så klæder det da sådan et træ at have en pakkekalender liggende under sig ;-)

Jeg fik set både Nissebanden, Absalons Hemmelighed og Juleønsket d. 1. december. Naturligvis var kalenderlyset tændt imens.

Der var risengrød på menuen. Manden snuppede nogle rugbrødsmadder, da han slet ikke er til denne julespise. Jeg er vild med risengrød, så december skulle skydes i gang med en ordentligt portion inklusiv sukker, kanel og smør


Jeg håber, I havde en lige så skøn begyndelse på julemåneden, som jeg havde. Har I nogle særlige traditioner på den første decemberdag?